Big-Boat Race: Tilmeldingen åben til ORC Pre-Worlds Open

Så er tilmeldingen åben til forårets Big-Boat stævne – denne gang i Skovshoved. Egå og KDY arrangerer stævnet som optakt til VM i juli.

Stævnet arrangeres af Egå Sejlklub og KDY i samarbejde med ORC, og giver mulighed for at prøve ting af, både for deltagere og arrangører inden ORC Worlds 2016 løber af stablen 15-23 juli 2016.

Stævneleder Mads Ehrhardt, KDY udtaler til Bådmagasinet: 'Det er vigtigt for alle parter at prøve af – deltagerne kan se på forholdene i havnen og baneområdet i Øresund, og arrangørerne kan få checket logistikken, og formalia inden det går løs i juli. Vi synes det er naturligt at afholde et for-stævne, og vi vil ud over op-ned baner supplere med en off-shore bane om fredagen – så får vi også den del med'.

Steen Jepsen, fra Egå Sejlklub supplerer: 'Det var oplagt at bruge tidspunktet 3-5 juni - i den efterhånden tætte nordiske big-boat kapsejladskalender – hvor der de seneste fem år har været afholdt Aarhus Big Boat Race i Egå. Men selvfølgelig afholdes stævnet i år i Skovhoved, hvor vi glæder os til at tage den nye havn i brug'.

Open Big-Boat Race – efter ORCi

Stævnet er åben for alle big-boats – ikke kun for VM-deltagere. Så der er både mulighed for et godt race på Øresund, men også for at se hvordan man sejler op mod verdenseliten. Samtidig er der mulighed for besætninger der synes at ”det går rigtig godt”, at tilmelde sig til VM inden sidste deadline, da der er mulighed for at få tildelt wildcards fra arrangørerne.

Der er til VM allerede nu tilmeldt over 130 både. For god ordens skyld skal nævnes, at der sejles efter ORCi målereglen, og man derfor skal have denne licens i orden.

Notice of Race er klar og tilmeldingen åben på http://www.orcworlds2016.com/

Egå Sejlklub og KYD håber naturligvis på at mange vil være med – til nogle gode dyster på vandet, og til hyggeligt samvær på land.







★ Test af motorbåd

★ Test: Lynhurtig Saxdor 400 GTC med foldbare terrasser

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Friske råvarer

★ Interview & Portræt

★ Citat: 'Større skifte i sejler Danmarks organisationskultur'

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Mad om bord

★ Interview & Portræt

★ DS Sportschef Peter Hansen om hans første 100 dage...

★ Artikel

★ Havnens placering skaber tvivl om regler

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hund om bord

★ Gør det selv

★ Sejlbådens ror har aldrig været bedre, men kræver din...

★ Test af sejlbåde

★ Test: Lille båd - store muligheder

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sejlads til nære kyster





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen