Fire Øresundsklubber tilbyder kapsejlads på en ny måde

Sejlklubberne Nivå Bådelaug, Helsingør Sejlklub, KDY og Tårbæk Sejlklub giver nu en helt ny mulighed for kapsejlads i Nivå den 7.-8. maj: J/80 Liga Cup. Her kan du stille op til stævne i J/80 sportsbåde uden at skulle komme med egen båd, for klubberne stiller bådene til rådighed – du skal blot samle et hold med en besætning på fire og tage sejlertøjet med.

Inspiration hentet fra Sejlsportsligaen

Selve sejladsen ligner det, man kender fra sejlsportsligaen. Korte baner, som giver intensive sejladser på baner tæt ved land, så det også er let at følge med i sejladserne fra land. I hver sejlads deltager seks hold ad gangen, og de udskiftes på vandet fra RIB både.

J80 1

Der dystes i J/80 både. Foto: Folke Galsgaard.

Vi sejler også de korte baner til vores vintersejladser”, udtaler kapsejladschef i Nivå Bådelaug, Christian Caspersen og fotsætter: ”og det er blevet populært blandt deltagerne fra Øresundsklubberne at sejle, fordi det giver meget boathandling og ofte tætte og spændende sejladser”.

Sejladserne afvikles efter en flightplan, så det tilstræbes, at alle hold sejler lige meget i alle både – og dyster mod alle modstandere, så vilkårene bliver så ens som muligt, også selv om der skulle være en lille forskel på bådene.

Vi synes det er spændende at være med til” siger Mikael Lohmann-Jørgensen, formand i Helsingør Sejlklub, der for nylig har købt 2 J/80'ere til klubben.

J80 2

Tilmeld dit hold

Stævnet er åbent for alle, der er medlem af en sejlklub under Dansk Sejlunion – og som kan stille med en besætning på fire. Prisen for deltagelse er tilmed meget rimelig og inkluderer forplejning. Der er dog kun plads til de første 18 hold, så vent ikke for længe med at tilmelde på nivaabaadelaug.klub-modul.dk







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen