Midwinter Regatta - sejlerne tester formen inden World Cup'en

De danske 49erFX og Nacra 17 sejlere deltager i øjeblikket i et stævne, Midwinter Regatta, i Miami. Stævnet ligger forud for World Cup stævnet, der starter i næste weekend. Dermed er stævnet en oplagt mulighed for at teste formen af inden det vigtige stævne, der også fungerer som andet udtagelsesstævne for begge klasser til OL i Rio.

Stævnet startede i lørdags, hvor 49erFX klassen fik sejlet to sejladser, mens Nacra 17 klassen måttes nøjes med en enkelt sejlads. I går søndag blæste det kraftigt i Miami, hvilket fik arrangørerne til at aflyse dagens sejladser.

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard udtaler: "Desværre blæste der en stiv kuling, så efter at vi havde ventet på land i lidt tid, aflyste dommeren alle sejladserne for dagen. Vejrudsigten lovede dog, at vinden skulle dø hen på eftermiddagen, så vi tog i stedet for et træningspas til solnedgangen. Den var super flot! Det bliver vildt hurtigt mørkt her i Miami, så båden blev rigget af i lyset af månen".

12523035 908272772622141 4660173790245980971 n

Ida Marie og Marie Thusgaard under deres træningspas i solnedgangen.

I dag mandag er stævnets sidste dag, og vi må håbe for de danske sejlere, at de kommer på vandet. Vejrudsigten for området lover 4-6 m/s, overskyet og 19 grader. Foreløbig ligger Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen på en flot andenplads - de startede med at vinde første sejlads og fik en tolvte plads i anden sejlads. I Nacra 17 klassen ligger Lin Cenholt og Christian Peter Lübeck ligeledes på en andenplads. 

49erFX

1. Charlotte Dobson & Sophie Ainsworth, Storbritannien, 12

2. Jena Mai Hansen & Katja Salskov-Iversen, Danmark, 13

3. Sophie Wegulin & Anna Burnett, Storbritannien, 14

 

17. Maiken & Anne-Julie Foght Schütt, Danmark, 31

20. Ida Marie Baad & Marie Thusgaard, Danmark, 37

 

Nacra 17

1. Justin Liu & Denise Lim, Singapore, 1

2. Lin Cenholt & Christian Peter Lübeck, Danmark, 2

3. Iker Martinez de Lizarduy, Spanien, 3

 

6. Allan Nørregaard & Anette Viborg, Danmark, 6







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen