Det startede egentlig meget godt. Fin luft ud af Sydney Habour, men allerede inden start måtte et par både udgå.
Den ene havde dansk aftryk. Den kinesiske TP52 ARK323 var i kollision med Ragamuffin 52, den TP52er som Peter Lang er om bord på, en af de andre 'udgåede' både var såmænd selveste startbåden!
En stor katamaran var rigget op med kanoner på fordæk, og til lejligheden ulastelig klædte VIP's som skulle have set starten tæt på. Men sådan skulle det ikke gå! Da båden havde smidt anker for at gøre klar til startproceduren, måtte de hast i land, da båden to vand ind, så de fine gæste om bord, kunne følge starten på tv, som alle os andre dødelige.
Som om det ikke var nok, så virkede arrangørernes livestreaming ikke, var der nogle der sagde at én ulykke kommer sjældent alene?
Tilbage på vandet
Efter en forrygende start for favoritten Wild Oats XI måtte de se sig slået inden første mærkerunding, hvor de kom rundt som tre'er, og inden racet egentligt tog rigtig fat, måtte de udgå med problemer med storsejlet. I forbindelse med deres rebeprocedure fik de, så vidt redaktionen er oplyst, ødelagt deres sejlpinde som forårsagede en større revne, der ikke var til at reparere om bord.
En lille ting som undrede mig, var at Wild Oats XI var eneste af de store både med reb i storsejlet allerede inden start, og de måtte da også rebe ud, på vej ud af havnen. Måske en taktisk brøler?
Comanche stak
Som ventet og tippet her på sitet, så ville Comanche stikke fra spids, og der skulle ikke gå lang tid før den amerikanske 100 fods Maxi havde fået et pænt hul til forfølgerne, og vinden øgede - lige noget for Comanche.
Problemer for alle
Lørdag nat skulle vise sig at være ligeså slem som varslet. Med pust på over 40 knob og en middelvind på 35 samt en modbydelig strømsø var udfordringerne i top. Bådene begyndte at udgå som perler på en snor, og feltet af de helt store både blev halveret.
Læs også: De første 24 timer bliver barske
Det kunne ligne en 'walk in the park' for Comanche at sejle den Line Honours hjem, men helt så let skulle det ikke gå. Båden ramte et eller andet i vandet, og fik ødelagt både ror og daggerboard. På et tidspunkt løb rygterne at båden blev nød til at udgå, men sådan ville skipper Ken Read det ikke. Reparation på åbent hav var en realitet, og jagten på Rambler 88, som i mellemtiden havde benyttet lejligheden til at snuppe førerpositionen blev sat ind.
Men også Rambler 88 måtte have fat i værktøjskassen. Båden led samme skæbne som Comanche, med skade på ror og daggerboard, efter at have ramt noget i vandet!
Så lugtede Comanche blod, og båden samt team var ikke længe om at overtage føringen, fra den nu humpende Rambler 88.
I mellemtiden var 32 både udgået, her mandag morgen har Comanche ca. 30 mil hjem til Hobart. Rambler 88 tracker ser ikke ud til at være i funktion, og først noget længere tilbage, med langt over 100 sømil igen kommer Ragamuffin 100 som nummer tre. Jeg tippede Wild Oats foran Comanche og med Rambler som farlig outsider. Jeg fik ikke helt ret, og der skal da også lyde et stort tillykke til Ken Read og Comanche for at tage Line Honours i andet forsøg. Det skal blive yderst interessant at se om Wild Oats kan komme tilbage næste år, eller var det sidste skud i bøssen for den aldrende dame?
En ting er sikkert, det bliver et Sydney Hobart som vil gå over i historien. En Steven Spielberg kunne ikke have skrevet denne drejebog meget mere spændende.
