45 dage, 13 timer, 42 minutter og 53 sekunder, det er tiden som skal slås for at være indehaver af rekorden Jorden Rundt, en rekord som Banque Populaire V satte tilbage i 2011.
Tilfældigheder gjorde at de to mega-trimaraner Spindrift 2 på 130 fod, samt den lidt mindre Idec, med få timers mellemrum, begge startede deres rekordforsøg Jorden Rundt tidligere på ugen. Det er første gang man oplever et race mellem to både, som begge går efter Jules Verne rekorden.
Og begge både er kommet bedre fra start end Banque Populaire V, og de er lige nu foran rekorden fra 2011.
Begge to, med Spindrift 2 som den førende, krydsede ækvator natten til fredag. Et rigtig godt 'vind-vindue' siden start, betød en direkte rute mod Ækvator, hvor kun en enkelt bomning ved Azorerne har forhindret den direkte linje, og med en gennemsnits hastighed på næsten 27 knob (!) så var Spindrift godt 17 timer og 277 sømil foran den eksisterende rekord, svarende til 13 % hurtigere.
Følg de fascinerende og imponerende kæmpe trimaraner her:
IDEC, en smule mindre end Spindrift 2 er også på vej Jorden Rundt for at slå Banque Populaires V rekord fra 2011.
Se video - Spindrift 2: