VM: Rindom bevarer føringen

Ved VM i Laser Radial, der sejles i Oman, er Anne-Marie Rindom stadig i front ved guldfeltet. I dag blev det til to sejladser i noget hårdere vind end de hidtidige sejladser. Horsens-sejleren Anne-Marie Rindom hentede en fjerde og femte plads hjem ved de to sejladser, og hun er således stadig i front med et point ned til Marit Bouwmeester fra Holland.

Anne-Marie Rindom udtalte efter dagens sejladser: "Jeg prøvede at fokusere på at sejle mit eget race. Ikke foretage så mange vendinger undervejs, men bare sejle rigtig, rigtig hurtigt, fordi det er det, det handler om, når der er så meget vind. På grund af at jeg fører stævnet, ønskede jeg heller ikke at risikere noget, så min strategi var at holde mig til feltet, og gøre det så godt jeg kunne. Undervejs ønskede jeg ikke at tænke på de andre sejlere på banen, her tænker jeg især Marit Bouwmeester og Sarah Gunni, som jeg er i kamp med om OL-billetten".

12265668 10153755232087328 6990951262154459444 o

Marit Bouwmeester er kun et point bag ved Anne-Marie Rindom.

 Sarah Gunni er på en foreløbig tiende plads efter dagens to sejladser. Sarah startede med en 31. plads i dagens første sejlads og en syvende plads i den sidste. Heldigvis kan hun trække 31. pladsen fra i det samlede regnskab.

I morgen onsdag er der planlagt yderligere to finalesejladser med start klokken 12.00 lokal tid.

Stillingen VM Laser Radial 2015

1. Anne-Marie Rindom, Danmark

2. Marit Bouwmeester, Holland

3. Evi Van Acker, Belgien

4. Josefin Oleson, Sverige

5. Tuula Tenkanen, Finland

6. Manami Doi, Japan

7. Lijia Xu, Kina

8. Gintare Volungevidute-Scheidt, Litauen

9. Mathilde De Karagat, Frankrig

10. Sarah Gunni Toftedal, Danmark

Alle resultater kan ses her.