Ulrikkeholm vil afgøre det selv

I Busan i Korea er round robin i WIM Series 4. stævne sejlet. Franskmanden Anne-Claire Le Berre vinder round robin suværent med ti sejre og et nederlag. Danske Camilla Ulrikkeholm & co går også videre fra round robin med otte sejre og tre nederlag - det betyder, at hun ender på en tredje plads efter round robin.

Stævnet er Busan er det sidste stævne i WIM Series 2015 og tre af deltagerne i kvartfinalerne kan løbe med sejren overalt. Det drejer sig om amerikanske Stephanie Roble, der har Maggie Shea som stand in for sig ved stævnet i Busan. Svenskeren Anna Östling og så Camilla Ulrikkeholm. Camilla Ulrikkeholm, der i øvrigt ligger nummer et på verdensranglisten, har valgt at møde Maggie Shea i kvartfinalen. Hun udtaler: "Vi vil selv afgøre det her. At få en sejr i kvartfinalen over Maggie Shea er den eneste mulighed for at tage titlen".

Kvartfinalerne
Anne-Claire Le Berre, FRA – Denise Lim, SIN
Katie Spithill, AUS – Caroline Sylvan, SWE
Camilla Ulrikkeholm Klinkby, DEN – Maggie Shea (substituting for Stephanie Roble), USA
Anna Östling, SWE – Renée Groeneveld, NED

TeamUL

Team Ulrikkeholm håber en sejr over Maggie Shea i kvartfinalen.

I morgen lørdag er der planlagt kvart og semifinaler - hvilket betyder, at finalen sejles på søndag.