Nu kommer den ultimative Singlehand udfordring

Lad os nævne det vigtigste først. Det bliver en sejlads hvor godt sømandsskab og sikkerhed er i højsædet.

Går du, bare med en lille tanke om at deltage, skal du nok skynde dig. Der bliver, af sikkerhedsmæssige årsager, sat et deltager max. på 10 deltagende både.

Der bliver tale om en 'Gentleman kapsejlads' i nogenlunde ens både Danmark Rundt Inshore, hvor man vil sikre at bådene ligger inden for en snæver grænse på bådens LYS tal – eventuelt Tur-LYS 4.

Det bliver med tvungne pitstop hvor uret stoppes, fælles start efter hvert pitstop, minimum seks timer efter sidste båd er i mål, og naturligvis en del andre 'regler' som du finder i den pfd der er lagt op i denne artikel. 

Læs også: Erik Venøbo sejler Danmark Rundt alene

Sejladsen starter i en havn på Øresundskysten i sommeren 2016.

I denne første version vil deltagerne blive inviteret. Såfremt du har lyst til at modtage en invitation bedes du kontakte Erik Venøbo eller Jan Møller via Facebookgruppen Singlehandsejler her. Du vil så efterfølgende høre fra de to initiativtagere.

Dato: start d. 1. juli 2016 Ruten:

1. Etape: Skovshoved* - Hirseholmene – Frederikshavn 138nm

2. Etape: Frederikshavn – Aarhus ca. 90nm

3. Etape: Aarhus – Sønderborg ca. 90nm

4. Etape: Sønderborg – Christiansø 213nm

5. Etape: Christiansø – Skovshoved* 109nm I alt ca. 640 nm *) eller en anden havn på Øresundskysten

Nysgerrig?

Der findes allerede et fint oplæg, som du kan få på PDF her