Ulrikkeholm klar til Korea

Kigger man på den seneste verdensrangliste for kvindelige match race sejlere, så ligger Camilla Ulrikkeholm på en fornem førsteplads. Dog har amerikanske Stephanie Roble indhentet Ulrikkeholm en del, og hun er nu kun seks points bagefter Ulrkkeholm. Grunden til, at Roble har hentet så meget på Ulrikkeholm, er, at hun vandt stævnet The Buddy Melges Invitational i Sheboygan, USA i september måned. Her sluttede Camilla Ulrikkeholm på en sjetteplads.

Om to uger går det løs igen i Busan, Sydkorea. Her skal der sejles "Busan Cup Women’s International Match Race 2015", der er en del af WIM Serien - der også udgør årets finalestævne.

ulrikkeholm

Team Ulrikkeholm ligger nummer et på verdensranglisten.

"Vi ser frem til at komme ud at sejle i varmere omgivelser i Korea. Det vil blive et tæt opgør, hvor vi skal give alt, hvad vi kan for at fastholde vores position og plads på verdensranglisten. Plus at vi forhåbentlig kan genvinde titlen som vindere af WIM Series 2015", udtaler Camilla Ulrikkeholm.

Sejladserne starter den 28. oktober og varer frem til den 1. novemner 2015.

ISAF Verdensrangliste Match Race Kvinder

1. Camilla Ulrikkeholm, Danmark

2. Stephanie Roble, USA

3. Anna Kjellberg, Sverige

4. Anne-Clere De Berre, Frankrig

5. Pauline Courtois, Frankrig

6. Caroline Sylvan, Sverige

7.Klaartje Zuiderbaan, Holland

8. Lotte Meldgaard Pedersen, Danmark