Skælskør Amatør-Sejlklub var i weekenden arrangør af et af de største jollestævner i 2015, hvor over 400 jollesejlere deltog i ”Harboe Cup” og ”TORM Junior- og Ungdoms DM”.
Stævneweekenden bød på godt vejr, god vind og gode sejladser. Ikke mindst var der en fantastisk stemning blandt sejlere, forældre og trænere samt de ca. 100 frivillige fra Skælskør Amatør-Sejlklub, som gjorde en uvurdelig indsats for det velafviklede stævne.
Området omkring Skælskør er et særdeles velegnet sted til ”multi-stævner”. Der er åbent farvand ved Kobæk Strand til sejlere i ungdomsklasserne, mens der i ”Noret” og fjorden er mere beskyttet farvand til juniorklasserne.
Sejladserne til ”Harboe Cup” og ”TORM Junior- og Ungdoms DM” havde høj sportslig kvalitet, og ved siden af det sportslige element formåede Skælskør Amatør-Sejlklub at gøre stævnet til en fest for sejlere, trænere, forældre, gæster og de mange frivillige. Det kom blandt andet til udtryk ved en udsolgt kæmpe sejlerfest med 300 festdeltagere i pakhuset lørdag aften.
Ikke mindst var der stor interesse for de ekstra tiltag, arrangøren havde gjort for, at weekenden skulle være en god oplevelse. Det gælder bl.a. særlige rabatter på byens restauranter, muligheder for besøg på gallerier, rundvisning på Harboe Bryggeri og udflugt til sejladsområderne i veteranbusser.
TORM JUNIOR DM RESULTATER
Optimist A, drenge (8 sejladser)
1. Christian Spodsbjerg, Fredericia Sejlklub
2. Emil Kjær, Skovshoved Sejlklub
3. Mads Johannes Poder Witzke, Skovshoved Sejlklub
Optimist A, piger (8 sejladser)
1. Rebekka Johannesen, Skovshoved Sejlklub
2. Kamille Foss Vilstrup, Skovshoved Sejlklub
3. Helena Wolff, Egå Sejlklub
Zoom8, drenge (8 sejladser)
1. Jonas Ullmann, Sletten Bådeklub
2. Nicklas Boserup, Faaborg Sejlklub
3. Oliver Ørting, Præstø Sejlklub
Zoom8, piger (8 sejladser)
1. Katerina Bjerre Knudsen, Skive Sejlklub
2. Mette Hasling Gade, Sønderborg Yacht Club
3. Estella Kern, Hellerup Sejlklub
Feva XL (10 sejladser)
1. Gustav Clausen og Johannes Lindegaard, KDY
2. Jonathan Dall og Jonathan Eriksen, Kolding Sejlklub
3. Jacob Knudsen og Julius Strøm Jacobsen, Middelfart Sejlklub
TORM UNGDOMS DM
Laser Radial (8 sejladser)
1. Marcus Prion Kirketerp, KDY
2. Patrick Döpping, Egå Sejlklub
3. Martin Aamann Jessen, Egå Sejlklub
Samlede Resultater Laser Radial
Europe (8 sejladser)
1. Kristian Præst, Kaløvig Bådelaug
2. Mads Frøkjær Petersen, Kaløvig Bådelaug
3. Emil Munch, Kaløvig Bådelaug
29’er (10 sejladser)
1. Daniel Nyborg og Sebastian Olsen, Yachtklubben Furesøen
2. Casper Ladefoged og Martin Michelsen, KDY
3. Johanne Schmidt og Andrea Schmidt, Kaløvig Bådelaug
RESULTATER ØVRIGE KLASSER