U-VM sølv til Team Aschenbrenner

Team Aschenbrenner, som vandt ISAF Youth Match Racing World Championship i 2014, måtte i år ’nøjes’ med sølvmedaljerne.

Finalemodstanderen var den samme, nemlig australieren Sam Gilmour, og han trak i år det længste strå.

Joachim Aschenbrenner fortæller om dagens finale sejladser:

”Vi var i dag oppe mod Sam Gilmour fra Australien. Vi havde fire meget tætte sejladser, hvor straffene fløj om ørerne på os, hvilket også resulterede i at Sam fik et sort flag i tredje sejlads.

Australierne sejlede rigtig godt i dag og fortjente revanche i år. Det står nu 1-1 mellem os, og jeg er klar til at vinde det afgørende point i vores indbyrdes kamp til næste år.

Det har været et fantastisk stævne i Polen, og retter en stor tak til arrangørerne, som gennemførte et meget veltilrettelagt stævne.

Jeg vil også benytte lejligheden til at takke Helly Hansen for at støtte vores hold, og altid sikre at vi er påklædt til alle vejrforhold.”

UVM sølvinder mandskabet er: Joachim Aschenbrenner - Frederik Fomsgaard Bruun - Lars-Peter Rosendahl - Hans-Christian Rosendahl - Felix Jacobsen.

team aschenbrenner profil og team_528