Nu går det løs i SAILING Champions League

I dag er den første dag i SAILING Champions League, som sejles i Porto Cervo på Sardinien.

Fire danske hold er på startlinien for at kæmpe om at blive Europas bedste klubhold i sejlsport:

KDY: Lotte Meldgaard, Anne-Sophie Munk, Helle Ørum og Tine Gramkow

Hellerup Sejlklub: Lucas Lier, Konrad Floryan, Mikkel Nørlykke & Frederik Berg

Skovshoved Sejlklub: Lars Nordbjærg, Peter Lang, Cille Smedegaard & Jakob Groth

Aarhus Sejlklub: Peter Warrer, Lea Høy, Kristian Kirketerp & Jesper Kragh Jespersen

Læs også: Fire danske hold til SAILING Champions League

På papiret stiller Danmark med fire gode hold, nemlig de bedste hold i den danske Sejlsportsliga, ligesom Lotte Meldgaard stiller med sit guld team fra VM i matchrace og Peter Warrer bringer en masse erfaring fra Melges 24 med sig. Lars Nordbjærg fører suverænt den danske liga, og Lucas Lier er også med i toppen af ligaen, ligesom besætningen har en del match race erfaring.

Men alle de andre lande stiller også med meget stærke hold, så der bliver hård konkurrence blandt alle 30 klubhold fra 14 nationer; Et par klubber endte med ikke at deltage..

Det bliver meget spændende over de næste tre dage at følge, om de danske klubhold kan være med i kampen op topplaceringerne, og følge op på succeen fra 2014, hvor KDY blev Europa's bedste klubhold med holdet Michael Hestbæk, Joachim Aschenbrenner, Lucas Lier og Frederik Berg.

Konceptet er det samme som i alle nationale ligaer: alle mod alle, 8 hold ad gangen, korte sejladser på 10-14 minutter.

Du kan følge sejladserne i Porto Cervi live her: SAP Live Center

Deltagerliste 32 klubhold fra 14 nationer

Besætningslister for alle 32 klubhold

Pairinglister for alle 32 klubhold

Website SAILING Champions League