Splittes Drage klassen i amatør og professionel?

Drage-klassen har gennem en længere årrække tiltrukket flere og flere professionelle sejlere, og resultatlisterne ved de internationale sejladser domineres mere og mere af professionelle sejlere.

Resultatet af dette ser ud til at være, at interessen for at deltage mesterskaberne er faldende, og i 2015 var der kun to danske deltagere ved VM, skipperne Lars Hendriksen og Jens Christensen, begge ifølge klassens regler professionelle sejlere. Lars Hendriksen blev nr. 6 til VM og nr. 12 til EM, Jens Christensen blev nr. 29 til VM (med to sorte flag) og nr. 9 til EM

Den bedste danske amatør sejler, Jørgen Schønherr deltog ikke i VM, blev nr. 5 til EM og 13. til Gold Cup, hvor han i øvrigt var den eneste danske deltager.

Lars Hendriksen 01_sailing båstad_530

Lars Hendriksen rangerer selv som professionel i Drage Klassen. Her ved Em i Båstad.. Foto Sailing Båstad

Lars Hendriksen og gruppen ”Dragons United” kæmper nu for, at klassen skal undgå en opsplitning, og har sat gang i en underskriftsindsamling, som man kan finde HER.

Forslagene til klassen generalforsamling i oktober kan risikere at splitte klassen i en amatør og professionel circuit - for eksempel at man skal forbyde professionelle rorsmænd så kun amatør (= ”corinthian”) hold kan vinde Gold Cup samt ændring af vægtgrænsen.

Lars Hendriksen opfordrer til, at sejlerne tilkendegiver sin opfattelse og støtter "Dragons United", som har en klar målsætning om at holde sammen på Drage klassen, således at både ”corinthian” og professionelle hold kan nyde Drage sejlads sammen i fremtiden. Initiativtagerne fremhæver følgende ønsker for klassen:

  • Sikre at alle kan deltage i Grade 1 events, ”corinthians”, semi pros og pro sejlere, i hvilken som helst position eller kombination
  • Motivere til at alle ”corinthian” sejlere til at deltage i Grade 1 events
  • Sikre streng måling for at sikre alle konkurrerer i One Design både, nye og gamle
  • Støtte klasse udvikling gennem tildeling af budget til markedsføring og kommunikation i sejlsportsmagasiner og internetfora
  • Forbedre race management i grade 1 stævner, så vi altid kapsejler i de samme formater, med høj kvalitet rave management støttet af IDA

Drageklassen gennem en årrække stagneret igen i Danmark og samler ikke længere så mange deltagere til Danmarksmesterskaberne, som for en del år siden, ligesom klassen indenfor de senere år en enkelt gang ikke har kunnet opfylde DM-bestemmelsernes krav om antal deltagere. Retfærdigvis skal det tillige fremhæves, at en del andre klasser tillige har haft faldende deltagerantal ved deres mesterskaber og andre sejladser.