Dødsulykke under Jorden rundt sejlads

Feltet i Clipper Round the World Yacht Race var på vej sydover og lå cirka 120 sømil udenfor den portugisiske kyst, på vej mod Brasilien, da ulykken indtraf i sidste uge og den 49-årige englænder Andrew Ashman blev dræbt under en manøvre, hvor båden IchorCoal skulle rebe storsejlet.

Bådens skipper fortalte, at Ashman var på dæk og i gang med at rebe storsejlet sammen med andre besætningsmedlemmer. Det var vindstyrke 6, dvs. 17-21 knobs vind, og moderat bølgehøjde.

Englænderen blev slået bevidstløs af storsejlsskødet og muligvis også bommen (ikke bekræftet), og fik omgående medicinsk assistance med forsøg på genoplivning, men han kom aldrig til bevidsthed. Genoplivningsforsøget blev foretaget i direkte satellit telefonkontakt med Clipper Race’s telemedicinske team, hvor lægen forsøgte at guide besætningen gennem nødprocedurerne.

IchorCoal udgik direkte af sejladsen og gik ind til Porto for at møde den afdødes familie samt et støtteteam, som sejladsledelsen sendte ned. Efter opholdet i Porto, hvor der også er lavet en høringsrapport, har skipper og besætning nu besluttet at sejle videre og gennemføre jorden rundt sejladsen, trods tragedien og tabet af deres ven og besætningsmedlem. Beslutningen om at fortsætte er truffet i enighed, dels for  at mindes og ære Ashman, dels for at besætningen kan bearbejde, hvad der er sket.

Andrew Ashman var relativt erfaren og havde sejlet siden 16-års alderen, og havde gennemgået en række af RYA’s kurser: Competent Crew, Day Skipper, Yachtmaster Theory og Coastal Skipper, men det var hans første længere sejlads, og han skulle have været med på flere af etapperne på IchorCoal.

Clipper Round the World Race er blevet sejlet gennem 20 år, og det er første gang nogensinde, at der er rapporteret om en ulykke om bord på en deltagende båd. Der sejles i 12 identiske både "Clipper 70", under ledelse af professionelle og erfarne skippere, hvor firmaer og enkeltpersoner kan købe en plads om bord.

Sejladsen går den ’normale’ vej rundt om jorden og ruten er: Londonderry - Rio de Janeiro/Brasilien – Cape Town/Sydafrika – Albany/Australien – Sydney/Australien – Qingdao/Kina – Seatle/USA – (gennem Panama Kanalen) – New York/USA – Londonderry.

Website Clipper Round the World Race







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen