Yngling og Trapezjolle DM sejles nu

Denne weekend er de unge Ynglingsejlere samlet i Hellerup for at dyste om U19 DM. Stævnet er dog åbent for alle, men kun bådhold, hvor alle er født i 1996 eller senere, kan sejle om U19 mesterskabet. Øvrige voksne sejler bare med.

Stævnet bliver sejlet sammen med Trapezjollernes DM, og det er Hellerup Sejlklub, der er værter. DM for Trapezjolle er samtidig en markering af klassens 50-års jubilæum, hvor der vil være løbende fest og arrangementer hele weekenden.

Ni Yngling både stiller til start, mens Trapezjollerne har et 19 bådes stort felt. Vejret viser sig fra sin bedste side med god blæst og solskin.