Erik Venøbo sejler Danmark Rundt Inshore - alene

Det er første gang en singlehandsejler prøver kræfter med Danmark Rundt Inshore, en distance på ca. 650 sømil.

Normalt skal der minimum være tre mand om bord, som for få uger siden da Henrik Poulsen og mandskab fra Middelfart tog samme tur i en Centerline 40. Men Kongelig Dansk Yachtklub, der arrangerer sejladsen, har givet dispensation til at distancesejladsen kan sejles solo. Der er ialt 67 både der har påbegyndt sejladsen, der startede i 1987, men kun 50 har gennemført. Det er første gang en solosejler får lov til at forsøge.

{redmod}Den 56-årige Erik Venøbo er fra Bønnerup på det nordlige Djursland, og har i en årrække været fiskeskipper i Skagen. Det er, ifølge ham, en af grundene til, at han er god til at sejle alene og være udholdende.

– Efter jeg er fyldt 56 år, har jeg fundet ud af, at jeg stortrives med en vis legemsdel på slibestenen. Hvis nogen siger til mig, at det tør jeg ikke, eller det er forbudt, så er det ligesom en rød klud, siger Erik Venøbo og tilføjer at han i første omgang ikke er ude på at lave rekorder, men bare vil forsøge at sejle distancen.

Erik Venøbo, der er kendt for at vinde Sjælland Rundt singlehand i 2014, og i øvrigt deltage i de få singlehandsejladser, der er herhjemme, regner med at sejle distancen på ca. seks døgn, i den snart legendariske 3/4 tonner Lipstick, tegnet og bygget af Lars Olsen.

Et pilotprojekt i KDY

Før sejladsen, som KDY beskriver som et pilotprojekt, der efterfølgende skal evalueres, var der en del sikkerhedsmæssige aspekter, der skulle gennemgås, før KDY ville lægge navn til den lange og krævende sejlads.

Men alle knuder blev løst, blandt andet blev ruten lagt en anelse om, for at komme tættere på gode havne og undgå snævre sejlløb, ligesom krav om en tracker ikke var til diskussion.

Det er fungerende direktør Mads Ehrhardt fra KDY, der i samråd med sikkerhedsudvalget i klubben har lavet retningslinjerne for sejladsen sammen med Erik Venøbo.

Kdy regner med, at sejladsen til næste år kan blive større.

– Derfor er det vigtigt, at hele konceptet er på plads, så alle de sikkerhedsmæssige aspketer ved sejladsen er på plads, siger Mads Ehrhardt

– Faktisk har jeg aldrig gennemgået en sejlads så grundigt før, ned til mindste detalje. Det må gerne være spændende og udfordrende, og det er det – denne gang endda med livrem og seler, siger Erik Venøbo, der er glad for, at KDY ville binde an med projektet.

Senere på året skal Venøbo sejle Silverrudder, en singlehandsejlads rundt om Fyn, der også kan være både hård og langvarig.

– Jeg manglede en del sømil under kølen, for at blive klar til Silverrudder, og det her var en oplagt mulighed for at få trænet, konstaterer Erik Venøbo med et grin.

Hjælp i land

På land har Erik Venøbo et team på tre personer – et såkaldt shorecrew – der følger ham døgnet rundt, og er behjælpelig med vejrudsigter mm. Men også fungerer som en slags fintfølende sensor, med ret til at stoppe sejladsen, hvis det vurderes at skipperen ikke er i stand til at fortsætte.

Det første døgn

Tirsdag morgen kl. 8. 04 anløb Erik Venøbo Østerby havn på Læsø, det første pitstop på ruten. Efter en hård aften og nat med massive regnbyger og op til 15-17 m/sek. i stødene og nul sigtbarhed, var det en træt Venøbo, der fik en kop kaffe og lidt morgenmad vel i havn.

– Det var ved at blive lidt snasket vejr ved Hirsholmene, fortæller han.

– Sigtbarheden var lig nul, og jeg ved at fiskekutterne ligger der for at fiske jomfruhummer, så jeg var nødt til at tage et langt stræk østover, for at komme fri af fiskerne.

Efter nogle timers søvn fortsætter Erik Venøbo, med næste pitstop i Skovshoved, en distance på 111 sømil.

TracTrac har sponseret trackingen, så Erik Venøbo kan følges på sin ensommme sejlads Danmark Rundt Inshore. Palby Marine og Dinghyshop har henholdsvis sponseret med hardware og Zhik-tøj og minbaad.dk sørger for mediedækningen

Erik Venøbos rute.

Det er obligatorisk pitstop på minimum fire timer i de listede havne. Hviletiden fratrækkes det endelige resultet.

Afgang Bønnerup til nordkost ved Hirsholmene, derefter til Østerby (Læsø) = 80 sm.

Østerby til Skovshoved = 111 sm.

Skovshoved til Christiansø = 116 sm.

Christiansø til Gedser Havn  =137 sm.

Gedser Havn til Fynshav = 79 sm.

Fynshav til Kolby Kås (Samsø) = 70 sm.

Kolby Kås til mål i Bønnerup = ca. 65 sømil

Erik Venøbos rute kan følges på dette link:her







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen