DM i Melges 24 i let vind

Vind blæser næsten ikke på Øresund her til morgen. Ved Flakfort midt ude i Øresund er Melges24 klassen samlet for at sejle DM. Det er Sundby Sejlforening på Amager, der er værter for dette års Danmarksmesterskab.

Melges24DM8

Fra en af de første sejladser i dag. Foto: Per Heegaard.

DM sejladserne startede i går fredag, hvor der blev sejlet en sejlads i høj sol og stort set ingen vind. Det var Marc Wain Pedersen og co i Woosah, der vandt denne sejlads. 27 både deltager i stævnet, hvoraf flere både er fra Sverige og Tyskland. Disse kan naturligvis ikke vinde DM titlen, men de kan gå efter stævnesejren.

Se flere billeder fra Melges 24 DM her.