Ulrikkeholm triumferer i Lysekil for femte gang - i træk

Team Ulrikkeholm er Lysekil’s ukronede dronning, og holdet vandt den femte titel i træk i Lysekil Women’s Match stævnet.

Besætningen vandt for nylig sølv ved VM i Middelfart, som var det første WIM-stævne i år, og de har nu vundet det næste og lagt sig klart i spidsen i den international Tour for kvinderne.

Her er den samlede danske stjerne besætning, som ser ud til at være umulig at slå i Lysekil:

  • Camilla Ulrikkeholm Klinkby
  • Trine Palludan
  • Louise Ulrikkeholm Bredvig
  • Tine Kjærgaard
  • Josephine Boel Rasmussen
  • Joan Vestergaard Hansen

Vi kigger lige tilbage på lørdagens sejladser

Dagen startede godt for Camilla Ulrikkeholm Klinkby og besætning. De mødte den dobbelte eks-verdensmester Anna Östling i den ene semifinale, og det blev som ventet en tæt match. Men Ulrikkeholm kom foran 2-0 inden Östling reducerede til 2-1.

Tredje sejlads blev afgjort til Team Ulrikkeholms fordel, og dermed var en 3-1 sejre hjemme, og de var klar til finalen.

I den anden semifinale mødtes amerikaneren Stephanie Roble, som har vundet samtlige sine sejladser i stævnet, både i Round Robin og i kvartfinalen, mod svenske Caroline Sylvan.  

Efter 1-1 kom en meget tæt sejlads, hvor Sylvan fik en straf, men førte ned mod mål. I en bomning, i forbindelse med straffen, blev den ene gast ramt af bommen i hovedet, og blev slået bevidstløs. Besætningen fik alarmeret følgebådene, og der kom en sygeplejerske ombord og 112 blev omgående varslet. Gasten blev kørt til nærmeste sygehus.

Semifinalen blev genoptaget, da Sylvan havde fået en reservegast, men Roble vandt den sidste sejlads, og var dermed i finalen mod Team Ulrikkeholm.

Ulrikkeholm finalen_02_532

Danskerne sejlede både smartere og hurtigere end amerikaneren i finalen. Foto Per Heegaard

Roble vandt første sejlads mod Ulrikkeholm i finalen, men danskerne udlignede i næste sejlads, og vandt tredje sejlads.

Ved stillingen 2-1 kom Team Ulrikkeholm ind fra styrbord side, og dominerede starten helt til skuddet gik. Amerikaneren blev hele tiden stresset maksimalt, og Camilla kunne straks efter starten vende ud mod styrbord side af banen, som det meste af dage havde vist sig fordelagtig.

Danskerne kontrollerede begivenhederne helt på første kryds, og allerede ved første mærke havde 10 sekunders føring, som de holdt på lænsen. På andet kryds sejlede de rigtig stærkt og vandt yderligere 10 sekunder på Roble ved hele tiden at vende på toppen af dem, og tvinge dem ud mod bagbord side af banen.

Team Ulrikkeholm 528

Team Ulrikkeholm her sejlet sammen siden 2004 og været blandt verdens bedste kvindelige match race hold siden 2006. Foto Per Heegaard 

Nu kunne danskerne lænse i mål med et stort forspring og juble over, at den femte titel og sejr i Lysekil var hjemme. Camilla sagde umiddelbart efter målgangen:

”Vi er utrolig stolte over at vinde femte gang her i Lysekil. Vi kan rigtig godt lide at sejle heroppe, og føler og hjemme i farvandet. Det blæste lidt mere i dag, hvilket vi rigtig godt kan lide. Vi har sejlet sammen i mere end 10 år, og i alle årene har det også været i DS37’eren.

Vi vælger at give den fuld gas fra starten, således at vi stresser amerikaneren i manøvrerne. Vores manøvrer er bedre, da vi har sejlet så meget i båden hjemme i Skovshoved. Og det er nok en fordel for os, selvom Roble sejlede rigtig flot og hele tiden pressede os.”

Camilla Ulrikkeholm Klinkby før nu WIM-series klart efter to stævner, ligesom sejren i Lysekil konsoliderer førstepladsen på ISAF verdensranglisten.

Se de endelige resultater HER

Team ulrikkeholm løfter trofæet 02_530

Ulrikkeholm finalen_06_532

Ulrikkeholm finalen_05_532

Der var mange tætte situationer i sejladserne, men Team Ulrikkeholm sejlede sikkert og kontrolleret, så der var ikke tvivl om deres sejr i finalen. Foto Per Heegaard 

Se fotogalleri fra Per Heegaard på finaledagen her







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen