Team Hydra vild med M32

Høj fart og ikke mindst vild acceleration, det er hvad du får om bord på en M32, og så meget af slagsen at selv den garvede professionelle sejler Michael Hestbæk er overrasket, det er helt ekstremt så fedt den sejler, udtalte Michael Hestbæk til Bådmagasinet, da vi talte med skipperen tidligere på dagen.

'Låne-båd'

I M32 serien har de været så forudseende, at de faktisk har en ekstra båd som seriøse team kan leje, for på den måde at få flere Teams med i serien, og det er netop den båd som vi har lejet/leaset for de næste tre stævner, udtaler Hestbæk, og fortsætter - inden vi næsten kan nå at stille det næste spørgsmål. - Jakob Groth og jeg så faktisk hinanden i øjnene for to år siden da denne her serie dukkede op, og lige siden har det været vores drøm at deltage, så det er jo næsten helt uvirkeligt at vi nu sejler rundt i Sundet, i 'vores egen' M32.

Hestbæk

Michael Hestbæk, nu skipper om bord på Team Hydra - det nye danske M32 Team. Foto: Per Heegaard

Håber på en sponsor eller flere

Når tredje afdeling af M32 serien bliver sejlet ud for Tuborg Havn om en god uges tid, ja så bliver der også mulighed for at prøve en tur i denne potente racer.

Man kan simpelthen møde op og købe sig en dag med 'full treatment', men muligheden er naturligvis også tiltænkt potentielle sponsorer som vil få oplevelsen at være med om bord, ikke kun som 'show-sejlads' - nææ, der stilles simpelthen en plads til rådighed, også når der skal kapsejles.

Et rutineret debut-hold

Team Hydra er et ganske rutineret hold som får M32 serie-debut med Michael Hestbæk i spidsen sammen med OL bronzevinder i 49'er fra Weymouth Peter Lang, Jakob Groth, medejer og co-skipper på Carbon3, og sidst men absolut ikke mindst Søren Gitz-Johansen, flerskrogs-ekspert med utallige Fyn Rundt sejre med Quorning, og ligeledes tidligere fast mand på Carbon3.

Kan Hydra bejres ?

På vandet nok, men umiddelbart så er Hydra jo uovervindelig - en Drage fra den græske mytologi med ni hoveder, hvoraf det midterste var udødeligt, og hver gang den mistede et af de andre hoveder, voksede der hele to nye ud ..!

Et super fedt navn til et Team, som vi godt tør spå en forrygende start på årets M32 Serie. Den samlede placering kan jo kun blive sekundær da halvdelen af afdelingerne snart er sejlet, men sikke en forløsning at se der igen sker noget på den Internationale kapsejlads scene med dansk fingeraftryk.

JakobGroth

Når et foto siger mere end 1000 ord. Tilfredsheden lyser langt væk i Jakob Groth's dejlige smil. Foto: Per Heegaard

Læs også:

M32-serien køber World Match Racing Tour

Se video fra M32 serien i Malmø 2014 







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen