VM Guld, Sølv og Bronze til Danmark

VM for Europe jollerne sluttede i weekenden med flotte danske placeringer i Arendal, Norge.

Anna Livbjerg vandt suverænt inden de sidste to sejladser med serien (2)-1-1-1-1-1-1-1-2-(BFD) og en samlet score på kun 8 point og hele 12 point foran svenskeren Vilma Bobeck.

Det er fjerde gang at Anna Livbjerg fra Kaløvig Bådelaug vinder VM guld – en enestående præstation af den danske lægestuderende, som er søster til Signe Livbjerg, som vandt OL-bronze i Athen 2004.

Anna Munch, også Kaløvig Sejlklub kæmpede om andenpladsen med Vilma Bobeck helt til sidste sejlads, og hvor svenskeren blev n. 2 og Anna nr. 4.

Anna sikrede sig dermed en sikker VM bronze medalje, og dette skal også ses i lyset af at den talentfulde unge Kaløvig sejler for blot nogle uger siden vandt U 17 og JEM i Spanien, og dette var vel og mærke inden sidste sejlads.

Hos mændene vandt nordmanden Lars Johan Brodtkorb en meget sikker VM titel med totalt 8 point, og i alt ni førstepladser i de 10 sejladser. Hans ene af to fratrækkere var dermed en førsteplads.

VM europe medaljevindere mænd Paul Deporter_528

Sølvvinder Emil Munch, Kaløvig Bådelaug (t.v.). Foto Paul Deporter/Europe Class.

Inden den niende sejlads lå Emil Munch, Kaløvig Bådelaug på en 3.-plads, efter at have ligget på 2. pladsen efter de første fire dages sejladser.

Det lykkedes at sejle en 2. plads hjem i den 10. og sidste sejlads efter en intens fight med svenskeren Oscar Bengtson, og sølvmedaljen var dermed sikret.

Igen i år leverede Danmark en Rookie, idet  Anne-Mette Laugesen placerede sig som bedste 1. gangs deltager til VM med en 20.-plads blandt de 46 deltagere hos kvinderne.

nations cup sølv VM 2015_530

Det danske hold (t.v.) Vandt sølv i Nations Cup'en. Foto Paul Deporter/Europe Class

Og inden VM for alvor gik i gang blev der sejlet Nations Cup, hvor Danmark vandt sølv, og kun tabte marginalt til et stærkt presset Norsk hold.

Deltagerne på det danske hold var: Anna Livbjerg, Anna Munch, Gustav Wantzin og Emil Munch.

EM Europe kvinder samlet stilling – bedste danskere:

Nr. 1 – Anna Livbjerg, Kaløvig Bådelaug

Nr. 3 – Anna Munch, Kaløvig Bådelaug

Nr. 7 – Malene Christensen, Vedbæk Sejlklub

Nr. 15 – Mie Elbæk, Kaløvig Bådelaug

EM Europe mænd samlet stilling – bedste danskere:

Nr. 2 – Emil Munch, Kaløvig Bådelaug

Nr. 7 – Mads Frøkjær, Kaløvig Bådelaug

Nr. 8 – Kristian Vallentin Præst, Skive Sejlklub

Nr. 10 – Frederik Andersen, Vedbæk sejlklub

Nr. 11 – Gustav Wantzin, Skovshoved Sejlklub

Nr. 16 – Jens Eskildsen, Kaløvig Bådelaug

Alle resultater kan ses HER