VM i OK-jolle blev åbnet med maner, da samtlige lande blev præsenteret på bedste OL-vis da man spadserede gennem den polske by Puck, hvert land med sit nationale skilt. Gå-turen fra havnen og op til det lokale torv, sluttede af med en præsentation af hvert enkelt land, på deres lokale sprog. Endelig holdt borgmesteren en tale, jow-jow, som Rene Bruun skriver – det er jo VM.
17 danskere klar – heriblandt kan være favoritter til VM titlen
På tilmeldingslisten er anført 107 sejlere, men søndag aften var der 'kun' 80 som havde afsluttet deres ind-måling, men da sejladserne første starter tirsdag, kan der endnu nå at dukke flere op. Blandt de mange startende findes der flere danske både som kan blande sig i topstriden.
Jørgen Svendsen, Bo Petersen, Rene Johansen, Stefan Myralf og naturligvis Jørgen Lindhartsen, som på trods af sine 70 år, nævnes blandt de navne som kan slutte på en podieplads. Mon ikke de danske sejlere også skal slås mod verdensranglistens no. 1 Greg Wilcox, som er den eneste fra New Zealand der stiller til start.
En ting er sikkert, når sejladserne slutter den 28. Juli så har vi fundet en ny verdensmester, for den forsvarende mester Matt Stechmann fra New Zealand er ikke til start i Polen.
De 17 danskere som er anført på deltagerlisten:
Jesper Strandberg DEN 77
Bo Reker Andersen DEN 1
Jørgen Lindhardtsen DEN 1420
Henrik Kimmer Petersen DEN 1395
Lars Andresen DEN1433
Rene Sarabia Johannsen DEN 1442
Bo Petersen DEN1431
Bo Teglers DEN1403
Stefan Myralf DEN 6
Rene Bruun DEN 1430
Henrik Kofoed DEN1397
Malte Pedersen DEN1407
Jesper Petersen DEN1356
Ralph Eriksen DEN1432
Svend Jakobsen DEN112
Jørgen Svendsen DEN3
Nils Troland DEN1391
Se mere om OK VM på stævne sitet her