Sarah Gunni fører Laser Radial EM

Sailing Aarhus/Kaløvig Bådelaug afholder netop nu EM for Laser Standard og Radial. Over 300 Laserjoller er samlet for at dyste om EM titlerne.

Sarah Gunni er kommet rigtig flot fra start og fører EM i Laser Radial. Sarah udtaler sig om dagens sejladser på hendes Facebookside: "Ikke helt så stort et smil i dag...men jeg er stadig fint tilfreds! Forholdene var utroligt svære. Man kunne hurtigt gå fra god til skidt - og heldigvis også den anden vej. Jeg slutter 4 og 18 og med en fratrækker, holder jeg mig (vist nok) på den samlede førsteplads". Ganske rigtigt så er Sarah Gunni at finde på førstepladsen - med fire points ned til nummer to spansk Alicia Cebrian Martinez de Lagos.

Anne-Marie Rindom har til gengæld ikke haft heldet på sin side ved dette EM. Hun kom skidt fra start med en tyvstart i første sejlads. Anne-Marie må nøjes med en foreløbig 21. plads i den samlede stilling.

2015-European-Championships-Laser-Aarhus-01-1199

Anne-Marie Rindom på vandet i nummer 013. Foto: Thom Touw

Hos mændene i Laser Standard er Thorbjørn Schierup tilbage i jollen efter en længere pause. Han ligger på en foreløbig 17. plads, og er den bedst placerede dansker i gruppen. Michael Hansen ligger på en 22. plads.

I morgen slutter de indledende runder, og der er planlagt to sejladser. Fra onsdag til fredag sejles der finalesejladser.

Laser Radial EM stillingen

1. Sarah Gunni Toftedal, Danmark, 6

2. Alicia Cebrian Martinez de Lagos, Spanien, 10

3. Svenja Weger, Tyskland, 10

4. Tuula Tenkanen, Finland, 12

5. Agata  Barwinska, Polen, 15


21. Anne-Marie Rindom, Danmark, 31

72. Laura Topsøe-Jensen, Danmark, 88

74. Sofie Slotsgaard, Danmark, 90

91. Caroline Simonsen, Danmark, 117

 

Laser Standard EM stillingen

1. Nicholas Heiner, Holland, 18

2. Tobias Schadewaldt, Tyskland, 19

3. Philipp Buhl, Tyskland, 26

4. Luke Elliott, Østrig, 31

5. Francesco Marrai, Italien, 32


17. Thorbjørn Schierup, Danmark, 52

22. Michael Hansen, Danmark, 62

41. Christian Guldberg Rost, Danmark, 94

46. Mads Bendix, Danmark, 101

84 Martin Aamann Jessen, Danmark, 146

97. Carsten Frøkjær Faubel, Danmark, 182

100. Thorbjørn Kahl, Danmark, 191

103. Kim Olesen, Danmark, 195

104. Christopher Joe Schubert, Danmark, 200