Tilbage til Tuborg Havn og denne storslåede sammenkomst med X-yachts' ubestridelige "Far" Niels Jeppesen i spidsen. Han går rundt og ser rigtig glad ud, omgivet af mange glade kunder. Alle glade X-sejlere fra mange lande, der generelt har samme far/søn forhold til konstruktøren og direktøren for X-yachts, som rettroende muslimer har til Muhammed.
Der er også tale om en imponerende karrierer, den nu snart 60 årige Niels Jeppesen kan fremvise. Check selv www.sailboatdata.com
Søsatte sin første konstruktion i 1974, kun 18 år gammel, en Banner 33. Siden er det blevet til 57 X-konstruktioner i Haderslev og en solid håndfuld andre konstruktioner. Dermed nærmere Niels Jeppesen sig hastig sig det store antal konstruktioner, som Paul Elvstrøm og Jan Kjærulf søsatte i halvfjerdserne og firserne.
Uden frivillige, ingen sejlsport
Hvem kommer ind med vindruer og peanuts til de hårdt slidende frivillige på regattabureauet? Maria Juul, der om nogen har taget sin frivilligheds tørn i KDY. Vindruer blev efterfulgt med en svada, at "intet er for godt til de frivillige". Et fire dages arrangement som X-yachts Gold Cup kræver en hær af frivillige, gode mennesker, som sætter arbejde, sommerferie og pensionistliv til side for at knokle for den gode stemning. Der er 60 frivillige, som laver alt fra sejladsafvikling, til den hele tiden nødvendige toilet sanering.
"Uden frivillige, ville det være trist at sejle", den fungerende arbejdende daglige leder og bestyrelsesmedlem Mads Ehrhardt pointerede det kraftigt i sin tale ved åbningsceremonien onsdag aften. Mads fortsatte med en opfordring til sejlerne om at give de frivillige en eller flere drinks. Basalt ikke en stor økonomisk belastning for den enkelte besætning, da der er cirka 60 frivillige og 70 besætninger.
Læs også: X-yachts Gold Cup: En boble i postnummer "2900 Happiness"
Takket være de mange frivillig kunne der i dag gennemføres nogle helt fantastiske sejladser på Øresund i strålende sol. Temperaturer mellem 18 og 22 grader, i svag til jævn vind, mest fra vest og nordvest. Sejlerne havde en fantastisk dag, med fri leg på Øressund. I aften står den på rødvin i festteltet.
Se dagens resultater her
Alle brokrøve – kom til Tuborg
Dansk sejlsport trænger til sommerferie, skrev sportens mange brokrøve. Efter gårddagens beretning havde både Henri Eisenhardt og Peter Masgøe spørgsmål: "Hvorfor skriver du så ironisk eller negativt om et stort flot stævne for X-yachts?".
Jamen venner, aldrig har jeg været så positiv. Jeg skriver direkte: "Kort sagt en meget passende kulisse for flagskibet i dansk sejlsport X-yacht i Haderslev. Havnen er fyldte med imponerende store og alle smukke, dansk-designede både, 70 både fra 12 forskellige lande skal dyste om at vinde X-yachts Gold Cuppen".
Så i stedet for at bide i tasteturet, så kom dog ned i Tuborg Havn og oplev stemningen og hils på de mange sejlere. I vil opleve sommer, sol og masser af glade sejlere i postnummer: "2900 Happiness", I vil elske det.
Per Heegaard har været på vandet og fanget nogle gode billeder. Se dem i Bådmagasinets galleri her. Husk at klikke på billederne for at få dem i stor størrelse.