Missede kvartfinalen i Marstrand

Team Aschenbrenner startede sæsonen godt og lå godt på World Match Race Tour ranglisten, og holdet havde sat næsen op efter en god placering i Marstrand, som kunne have konsolideret deres position i årets Tour, hvor de for første gang er blandt de faste skippere med et Tour Card.

Bådmagasinet talte med en skuffet Joachim, lige efter han havde fået at vide, at de ikke nåede kvartfinalerne:

"Vi kunne selv have afgjort det i dag, men vi tabte desværre alle dagens tre sejladser, og dermed var vi fire hold som endte med 6 point.

Denne 'tie' blev afgjort ved at kigge på, hvem der havde slået den højest placerede besætning. Vi havde slået den tredje højest placerede, men det var desværre ikke nok, da en af de andre havde slået den næstbedste.

Vi kunne ikke rigtig finde ud af det i dag, vi var ikke hurtige nok i båden, selvom vi sejler i DS37'eren. Det var ok i den lette vind, men når det friskede, kunne vi ikke holde nok fart, ligesom vi heller ikke var gode nok på vindskiftene.

Selvom vi har trænet meget, har vi slet ikke ramt vores niveau i dette stævne. Det startede allerede i de tre første sejladser, men jeg synes vi kom godt igen, og inden dagens sejladser var vores score 6-4, så vi skulle i princippet bare have vundet én sejlads i dag.

Vi kunne selv have afgjort det, men det gjorde vi desværre ikke. Matcherne mod Phil Robertsen og Reuben Corbett var meget tætte, men faldt desværre ikke ud til vores fordel.

Nu må vi have evalueret stævnet, og fokusere på at optimere de ting, hvor vi ikke var gode nok. Vi regner med at kunne træne med Nicolai Sehested ud for Skovshoved, og det bliver godt igen at have ham som træningspartner. Vores næste stævne bliver i Sopot i Polen i slutningen af juli."

Vi talte med Nicolai Sehested og Peter Wibroe forleden dag i Tuborg Havn, og de regner også med at deltage i Sopot, som bliver deres første match race stævne efter Volvo Ocean Race slutter.

Peter Wibroe sejler er med på Vestas Wind's "sidste sejltur" til Alicante, hvor den bliver afleveret medio juli til Volvo Ocean Race's leasingselskab.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen