Kun én dansk klassesejr i Kielerugen

Første del af Kielerugen sluttede onsdag i sidste uge, heriblandt alle de olympiske klasser, hvor der kun var dansk deltagelse i få af dem. Anden del af Kielerugen med en række andre internationale klasser havde en hel del danske deltagere i en række klasser, og sluttede i søndags,

De danske Contender sejlere dominerede ved årets Kieleruge og besatte tre af de første fem pladser i det samlede resultat. Jesper Nielsen fra Aabenraa vandt klassen og præsterede dermed samtidig den eneste danske klassesejr i år ved hele Kielerugen.

Det blev til flere danske medaljeplaceringer i de internationale klasser, blandt andet i Contender, 505, Europe, OK-jolle og Albin Express, samt en del top 10 placeringer.

Generelt ser det ud til, at Kielerugen er ved at miste momentum i mange klasser, både de olympiske samt andre internationale klasser, og der er efterhånden ikke mange klasser med over 50 deltagere.

H-båds klassen, der normalt tiltrækker en del deltagere, havde i år kun 8 både og heraf ingen danske både, ligesom Nordisk Folkebåd kun kunne mønstre 16 både.

Contender (48 deltagere)

1. Jesper Nielsen, Aabenraa

3. Søren Dulong Andresen, Hellerup

5. Jacob Kristensen, Hellerup

505 (39 deltagere)

3. Jørgen & Jacob Bojsen-Møller, Hellerup

6. Jan Saugman/Jakob Karbo, Hillerød

OK (44 deltagere)

3. Bo Petersen, Hellerup

4. Jørgen Svendsen, Hellerup,

8. Jørgen Lindhartsen, Hellerup

9. Jens Lauge, Hellerup

10. Rene Sarabia Johansen, Vallensbæk

Europe (63 deltagere)

3. Anna Livbjerg, Kaløvig

4. Anna Munck, Kaløvig

6. Emil Munck, Kaløvig

29er (86 deltagere)

7. Daniel Nyborg/Sebastian Olsen, YF

14. Lærke Graversen/Iben Nielsby, Aarhus/Fredericia

Formula 18

4. Magnus Dahl Nicolaisen/Jesper Vogelius, Kaløvig

J/80 (24 deltagere)

9. Flemming Djernæs/Kim Løndal/Jørn Christensen/Bro Mikkelsen, Sønderborg

Nordisk Folkebåd (16 deltagere)

3. Carl Otto Hedegaard/Peter Secher/Ole Hjaltelin

9. Henrik Møhl/Thomas Møhl/Tobias Kronborg, Kerteminde

Albin Express (13 deltagere)

2. Morten Arndal/Dennis Petersen/Anette Hansen/Morten Dyxenburg, Horsens

5. Kim Lago Nørgaard/Magnus Brønd/Jesper Misfeldt/John Jørgensen/Ulrich Stallros, Horsens

7. Jacob Johannesen/Lars Tørnvig/Per Madsen/Bruno Hansen, Kerteminde