Blandet dansk start i Weymouth

Det tidligere olympisk farvand udfor Weymouth i Sydengland bød i går på lækkert sejlervejr med sol og 10-15 knobs vind. Alle danske deltagere var på vandet.

Allan Nørregaard og Anette Viborg måtte desværre udgå efter en sejlads, hvor de sluttede på en femte plads. Gasten Anette har døjet med en overbelastningsskade i den ene skulder efter Delta Lloyd Regatta i Medemblik. Desværre var smerterne for stærke, og parret måtte udgå.

ISAFSWC MD0336

Danmark stiller med to Nacra besætning i Weymouth

Anette flyver nu hjem til Danmark, hvor hun har en aftale med Team Danmarks fysioterapeuter fredag. De skal afgøre, hvor alvorlig Anettes skade er, og hvad der kræves for igen at blive fit for fight. Danmarks anden Nacra besætning med Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck ligger på en foreløbig 18. plads - langt fra den førsteplads, som de har med i bagagen fra Medemblik.

Søstrene Schütt i førertrøjen

Maiken Foght Schütt og Anne-Julie Schütt fører 49er FX klassen, hvor der i går blev sejlet tre sejladser. Ida Marie Baad & Marie Thusgaard ligger på en syvende plads, og Jena Mai Hansen & Katja Salskov-Iversen er på en 8. plads.

Ida Marie & Marie udtaler på deres Facebook side: "Fuld fart det forkerte sted hen. Finn (Finn Beton, red.) sagde engang til os: "Piger, I er oppe på teknik, men nede på hjerne" og desværre ville Finn have haft ret i dag. Dagen bød på ca. 8 m/s, bølger og en vind der over dagen sprang 50 grader. Vi fandt os selv lidt for tit på den forkerte side af banen og med en kæntring i anden start, har vi generelt været i overhalingsbanen i dag".

ISAF for hurtige

I Laser Radial er der blevet sejlet to sejladser. Sarah Gunni ligger nummer 5, mens Anne-Marie Rindom er at finde på en 12. plads.

ISAFSWC md1080

Sarah Gunni er på en foreløbig femte plads

Sarah Gunni udtaler om gårsdagens sejladser på hendes Facebook side: "Jeg havde en helt fin dag, dog stadig lidt plaget af mit hoved. En 11. og en 5. plads i dagens to sejladser placerer mig på en samlet femte plads. ISAF er gode til at opdatere under sejladserne. Dog var de lidt hurtige til at erklære mig vinder af sidste sejlads. Jeg var foran meget af vejen, men smed desværre føringen væk til slut..Jeg er stadig tilfreds med dagens mange gode momenter, og måske jeg i stedet kan vinde et ræs i morgen!".

Lærke Buhl Hansen har surfet sig til en foreløbig 18. plads i RS:X feltet.

Sejladerne kan i øvrigt følges live her.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen