Team Jena og Katja: ”Vi kom på vandet!”

To kilometer fra Weymouth Havn, inde i bymidten, faldt det højre hjul af DS traileren. Traileren var hårdt pakket med Jena og Katjas 49er FX, en RIP og masser af udstyr. Tidspunktet var absolut ikke optimalt for nogen af de snart mange involverede.

Træningen i Aarhus var overstået - der havde været meget vind, det havde været super koldt og vandet havde stået ned i stænger.

Siden havde teamet været på en lang trucker tur igen. Weymouth som næste stop på ruten mod OL 2016 i Rio. Turen går ned gennem Tyskland, Holland, Belgien, og med færgen fra Dunkirk til Dover. Så kørsel i den forkerte side af vejen lige frem til uheldet, hvor hjulet på traileren pludselig faldt af. 

Det er alene et held, at alle er uskadte

Var uheldet sket i høj fart på motorvejen havde konsekvenserne været uoverskuelige. Både for materiel og besætning, men nu var hjælpen nær.

Den lokale vejhjælp fra Bride Valley Motor Company kom med deres kranvogn. Traileren skulle læsses for pigernes 49erFX og den medbragte træner RIB, før traileren kunne løftes bort fra vejen.

B1 til beskæring

Det tunge krangrej fra Bride Valley Motor Company måtte i aktion.

Uheldet skete søndag eftermiddag på en af byens mest trafikerede indfaldsveje. Hurtigt strakte køen sige mere end fire kilometer bagud i begge retninger.

Både fordi der kun var et spor ledigt, men nok også fordi der snart opstod en "kigge kø". {redmod}De lokale skulle lige aflure, hvad de to skandinaviske lyshårede blondiner egentlig havde gang i. Munterheden og blondinevitserne har nok ingen ende kendt i de mange biler.

Kø op til 4 km

Al respekt for Weymouth, som olympisk sejlercenter. Men ellers er det en søvnig provinsby i Sydengland og politistyrken denne søndag begrænsede sig til en enkelt ledig landbetjent, hvorfor Katja måtte hoppe i den orange vest og hjælpe med at dirigere trafikken. Som Jenna siger på Facebook: "Okay, vi sørgede for kø op til fire kilometer væk, men vi gjorde da, hvad vi kunne". Katja viste absolut talent i løsningen af opgaven.

Kaotisk og stressende dag

Team Jena og Katja takker alle der hjalp, mens de undskylder overfor alle de mange biler, der har holdt i kø i timevis. Jena udtaler: "Tak til alle, uden alle de mange der hjalp, havde vores situation været langt mere kaotisk. Dejligt at have gode venner, vi takker alle der har hjulpet os!!!"

Traileren er nu kommet sikkert ned på havnen i Weymouth. Pantaenius, Dansk Sejlunions forsikringsselskab, er sammen med lokale mekanikkerne gået i gang med udbedring af skaderne. Direktør Gert Toft hos Pantaenius lover, at traileren er klar inden Jena og Katja skal retur til København for at deltage i en række sponsor- og klubaktiviteter i Hellerup Sejlklub, Yachtklubben Furesøen og i forbindelse med "Gentofte Dage".