Feltet var dette års udgave af Årets Huggert var noget amputeret, da kun seks ynglingbesætninger havde fundet tid til at deltage. Men det skulle ikke holde de seks deltagende både tilbage, der blev sejlet på livet løs.
En god dyst til vands
Syv sejladser blev afviklet i løbet af weekenden, hvor især kampen om de to første placering var hård. Det hele endte med at Jørgen Krogh, Frederik Løppenthin og Christian Faber fra Yachtklubben Furresøen, Hellerup Sejklub og Taarbæk Sejlklub vandt stævnet. To points efter kom Anders Nørrelykke, Nicolai Wiese og Niels Ipsen fra Hellerup sejlklub. Bedste juniorbesætning og vinder af årets "Huggertpokal" blev Ditlev Leth, Malthe Giversen og Johan Schönwandt/Helena Jarlgaard fra Hellerup Sejlklub.
Der var stor ros til årets vinder af "Huggert pokalen" fra Taarbæk Sejlklub, da de om nogen viste mod og mandshjerte i det friske vejr, især lørdag.
Samlet resultater kan findes på Taarbæk Sejlklubs hjemmeside.