Næsten traditionen tro blæser det på Fyn Cup, og vinden har udfordret deltagerne i år. Så meget at mere end 100 både er udgået indtil nu, en del med haverier. Men der er efter det oplyste ingen alvorlige uheld, eller personuheld.
Omkring kl. 12 var hovedfeltet på vej mod Æbelø i den relativt hårde vestlige vind, og flertallet af både forventes i havn i Bogense i løbet af eftermiddagen.
Jens Quornings flerskrogsbåde Dragonfire var næsten som forventet første båd i mål med en sejltid på 18 timer 41 minutter og 27 sekunder. Et par timer senere kom næste flerkrogsbåd en Dragon Fly 35 ”Skagerak” med skipper Jens Thuesen som havde en omsejlingstid på 20 timer og 39 minutter.
Første kølbåd blev Essex Girl, en Oyster One Off 46 med skipper Jan Olesen med en sejltid på 21:19:15.
Næste kølbåd i mål var en Melges 32, Flo-Jo.
Kl. 13.15 meldte sejladsledelsen
Der er nu kommet 54 både i havn for en god vind og der slappes af i bådene i havn og Marina.
Vi mangler at få 108 både i mål og hovedfeltet ligger mellem Fyns Hoved og Æbelø.
De sidste både lukker feltet ved Sprogø.
Vejrudsigten melder om en anelse opfriskende drejende til SV og senere S.