Én måned til Sjælland Rundt

Sjælland Rundt er en af Danmarks ældste sejladser, og i år gennemføres den 69. udgave. Det er ubetinget også den sejlads hvor flest både engang deltog, og de fleste sejlere kender tallet 'over 2000' både, ja helt nøjagtig 2.074 både var tilmeldt tilbage i de glade 80'ere.

Året 1984 er uden sammenligning den mest dramatiske sejlads i Sjælland Rundt's historie, det blev de rasende rekorders sejlads: Rekord i omsejlingstid - Rekord i deltagerantal {redmod} - Rekord i vindstyrke - Rekord i udgåede både (1400) - to både sank, mindst seks både strandede, og flere både havde mand over bord. Et ukendt antal master brækkede og utallige sejl flængede.  

Læs også: Palby støtter Sjælland Rundt

I kontrast hertil har der været år med så svag vind, at det virkelig har været en præstation at fuldføre. I 2013 blev en ny – kedelig – rekord sat, hvor 31 både var tilmeldt og kun 8 gennemførte kapsejladsen. Men intet er som bekendt så skidt at det ikke er godt for noget - for det er alt sammen historie.

Nye kræfter til

De seneste år er nye kræfter kommet til, og i 2013 startede en ny epoke, og i dag oplever man igen fremgang.

Tidspunktet for sejladsen er tilpasset familielivet, så den ikke konflikter med Sankt Hans, og der startes torsdag så man med stor sandsynlighed har alle både hjemme lørdag aften, hvor der i forbindelse med præmieoverrækkelsen kan festes igennem.

Her bliver der også mulighed for at 'håndsejle' og ikke mindst fortælle 'røverhistorier'. For sejladsen er stadig lige spændende og varierende, og efter mange sejleres udsagn stadig en af landets smukkeste, og mest alsidige sejladser.

Alle kan deltage

Alle sejlførende både har mulighed for at deltage: Med målebrev/klassebevis. (SR Racing), uden målebrev (SR Cruising), Sejlere der vil prøve kræfter med en ven (SR Twohanded), eller sejlere der vil prøve det ekstreme (SR Singlehanded), og så er det naturligvis også muligt at sejle flerskrogsbåde.

Se årets invitation til Sjælland Rundt (pdf)

Eller gå direkte til tilmeldingsblanketten her - kom nu, i ká jo godt :-)

Læs mere om Sjælland Rundt 

Sjælland Rundt er også på Facebook - find dem her