Team Aschenbrenner er kommet godt fra sæsonstart

Congressional Cup sejles i denne her uge, og det er et stævne, som fylder 51 år. Stævnet er også første del af World Match Racing Tour 2015, hvor Joachim Aschenbrenner er faste tour card holder.

Ved stævnet i Long Beach i Californien sejles der i Catalina 37. Joachim Aschenbrenner udtaler til Bådmagasinet: "Det er et meget fint stævne, der er sat op herovre, vi sejler i Catalina 37 med dykbomninger, hvilket er nyt for os i forbindelse med matchrace".

150513 GRIESER 0397

Aschenbrenner i tæt duel med Tarnacki

Team Aschenbrenner har brugt en del tid på at træne for at lære båden bedre at kende. Men det er ikke det eneste. Joachim uddyber: "Vi har også skulle lære hinanden at kende, da der er et par nye med til dette stævne. Det er dog alle gode sejlere, så det tog ikke lang tid at komme ind i processerne".

Holdet består af:

  • Jonas Funk, storsejl
  • Hamish Hardy, trim
  • Patrick Vos, tail
  • Jeppe Ditlev, pit
  • Emil Wester, fordæk

Holdet har været yderst tilfredse med behandlingen fra arrangørerne og de lokale. "Siden vi ankom har der været helt styr på programmet, hvor vi blev samlet op i lufthavnen og kørt til vores host, da alle sejlere og officials bor hos lokale familier. Det er lidt mere spændende end et hotelværelse, da man fornemmer hverdagslivet i byen på en anden måde. Vi bor på en form for ø i Long Beach ved navn Naple Island, som er et lille hyggeligt sted, hvor vi har en fornemmelse af alle kender hinanden. Derudover har vi fået stillet en golfvogn til rådighed, som vi kan køre rundt i, når vi skal rundt i byen, så alt i alt mangler der ikke noget herovre".

Der er foreløbig blevet sejlet i tre dage, og det går okay for Team Aschenbrenner, der ligger på en foreløbig fjerde plads efter de indledende runder. Stævnet fortsætter indtil søndag og kan følges live på www.thecongressionalcup.com

Congressional Cup 2015 after qualifying
1. Taylor Canfield, ISV US One 9 - 1
2. Reuben Corbett, Corbett Racing NZL 7 - 4
3. Phil Robertson, NZL WAKA Racing 7 - 4
4. Joachim Aschenbrenner, DEN Aschenbrenner Racing Team 6 - 5
5. Bjorn Hansen, SWE Hansen Sailing Team 6 - 5
6. Chris Steele, NZL 36 Below Racing 6 - 5
7.Ian Williams, GBR GAC Pindar 6 - 5
8. Keith Swinton, AUS Black Swan Racing 5 - 6
9. Eric Monnin, SUI Team SailBox 5 - 6
10. Dustin Durant, USA Long Beach Match Racing 4 - 7
11. Scott Dickson, USA Dickson Racing 3 - 8
12. Przemeyslaw ‘Tara’ Tarnaki, POL Energa Yacht Racing Team 2 - 9







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen