Spring Cup i Holland med danske OK-joller

Ni danske sejlere havde fundet vej til OK jollernes Spring Cup i Medemblik, som blev sejlet i weekenden, blandt dem Jørgen Lindhardtsen, som for en uge siden blev fejret i Hellerup Sejlklub i anledning af hans 70 års fødselsdag.

Jørgen Lindhardtsen indkasserede en 7.-plads blandt 46 deltagende joller.

Bedste dansker blev Rene Sarabia Johannsen fra Vallensbæk Sejlklub på 4.-fjerdepladsen med den tidligere europamester Bo Petersen fra Hellerup Sejlklub på 5.-pladsen.

Fjerdebedste dansker blev Bo Reker Andersen på 15-pladsen, også fra Hellerup Sejlklub.

Om 14 dage sejler OK-klassen i Ebeltoft, hvor der er ”Ebeltoft Weekend”. Her er der mulighed for at sejle kapsejlads i utrolig smukke omgivelser tæt på National Parken Mols Bjerge og i noget af Danmarks flotteste natur.

Sejlklubben Ebeltoft Vig er arrangør af stævent, og sejladserne vil ifølge arrangøren blive afviklet tæt på havnen og byen.

Find mere information om stævnet HER