Saugman & Karbo fik en 4. plads ved for-VM

505 jollernes VM bliver sejlet i Port Elizabeth i Sydafrika - også kaldet "the windy city". "I torsdags, på førstedagen af for-VM, var det dog ikke så "windy", vi havde faktisk ret perfekte forhold med ca. 5-6 m/sek med minimale vindspring. Desværre må jeg sige, at dommerne underpræsterede ved at lade os vente i 1½ time uden nogen indlysende grund, da vinden var relativt stabil", fortæller Jan Saugmann.

Jan Saugmann sejler med makkeren Jakob Karbo. De to kom godt fra start og rundede topmærket på anden pladsen. På andet kryds overtog den danske duo føringen og holdt den til mål. Der blev kun sejlet den ene sejlads på førstedagen.

I går var det helt anderledes forhold. Det var skyet og kraftig vind, op til ca. 15 m/sek. "De forhold er ikke lige vores kop te, så vi var tilfredse med den 7. plads, vi fik sejlet os til. På de første pladser blev det de sædvanlige hårdtvejrsspecialister, der kæmpede om det. Efter denne ene sejlads tiltog vinden yderligere, og vi blev sendt ind", fortæller Jan Saugmann.

Det blev den regerende Verdensmester Mike Holt og Carl Smith fra USA, der vandt sejladsen, og dermed også for-VM. A-point med andenpladsen som blev indtaget af Ian Pinnell/Johannes Tellen. Saugmann og Karbo sluttede på en fjerdeplads.

I dag lørdag går det løs for alvor. Saugmann håber på ikke for meget vind, men det er jo "the windy city", så vi får at se.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen