Dårlig ISAF ansøgning til Paralympics 2020

Der har i sejlsportskredse været stor forundring over at sejlsporten ikke er med i Paralympics 2020, men noget tyder på, at kritikken skal rettes indad i sejlsporten.

Beslutningen blev truffet på International Paralympic Committe (IPC) Governing Board som for nylig mødtes i Abu Dhabi, hvor man annoncerede de idrætsgrene som vil være med i 2020, og dermed samtidig at sejlsport og ’7-a-side-fodbold’ ikke længere er med på bekostning af Badminton of Taekwondo.

IPC’s kommunikations direktør Craig Spence har udsendt en detaljeret redegørelse for, hvor sejlsporten ikke længere er med, og han siger:

”Inkludering af badminton og teakwondo demonstrerer, at IPC er villig til at anerkende et robust deltagerprogram og god sport governance. Der er naturligvis en mulighed for, at sejlsporten kan omgruppere, reformere og forynge sig, og vende tilbage med en forbedret forslag, når vi lancerer den næste revisions cyklus i 2018 (for 2024 Legene)."

I rapporten blev redegjort for den tidslinje og process som førte frem til IPC’s beslutning. Han fortalte at alle 24 internationale forbund i november 2013 fik mulighed for at ansøge om at blive inkluderet i 2020 og alle blev informeret om forløbet, konditionerne og kravene.

IPC har hele tiden tilbudt at assistere de internationale forbund, som måtte ønske det m.h.p. opfylde kravene inden den 24. juli 2014. ISAF skulle angiveligt have deltaget i et af disse møder.

Efter at IPC havde modtaget alle ansøgninger har man kigget på ansøgningerne og holdt dem op mod kriterierne blandt andet global deltagelse, konkurrence kalender, klassifikation, overholdelse af antidoping politiker samt de indsatser forbundene har gennemført for at gøre deres sport mere attraktiv.

Otte idrætsgrene opfyldete ikke kriterier

I september 2014 meddelte IPC otte idrætsgrene, at deres ansøgninger ikke opfyldte kriterierne for at være med i Paralympics 2020.

Alle sportsgrene fik mulighed for in oktober at supplere ansøgnngerne, så man kunne leve op til kriterierne. Herefter fik forbundene igen tilbagemeldinger o, hvordan man kunne udvikle deres ansøgninger.

Det blev især meddelt til ISAF, at den globale deltagelse i de Paralympiske discipliner ikke opfyldte kravene.

Da man i januar 2015 gennemgik ansøgningerne for de otte idrætsgrene sidste gang, konkluderede IPC, at sejlsporten – og dermed International Sailing Federation – slet ikke havde dokumenteret tilstrækkelig global spredning og deltagelse.

Det var tillige IPC’s opfattelse, at ISAF’s ansøgning også på en række andre områder ikke opfyldte kravene, og at man heller ikke forventeligt ville kunne når det indenfor nogle år.

Dårlig og udokumenteret ansøgning

IPC siger om ansøgningen, at den generelt var dårlig, påstande var ikke dokumenteret med data, og adskillige spørgsmål var slet ikke besvaret.

IPC’s beslutning om ikke at inkludere sejlsport i Paralympics var enstemmig, idet sejlsporten ikke levede op til en række af IPC’s primære krav.

Hvis sejlsporten igen skal kunne kvalificere sig til Paralympiske Lege, så ligger der tilsynelandende et stort arbejde foran m.h.p. at udvikle og udbrede sporten til flere kontinenter og mange flere lande end hidtil. Der skal også etableres en ordentlig konkurrencestruktur på samtlige kontinenter