Aschenbrenner slået ud i kvartfinalen

Joachim Aschenbrenne, som sejler den store årlige Warren Jones International Regatta i Perth blev torsdag færdig med de to Round Robin, og fredag er der lagt op til et stramt sejladsprogram, hvor der sejles både kvartfinaler, semifinaler og finale.

Joachim Aschenbrenner sejler stævnet med en lokal besætning, som ikke er lige så skarpe som hans normale danske besætning, og flere af dem er ikke vant til at sejle match racing.

Han fortæller om gårdagens sejladser fra Perth:

”Det var en meget anderledes dag i Perth, hvor de fleste i løbet af natten blev vækket af meget kraftig lyn og torden som jeg aldrig har oplevet i Danmark.

Allerede hen på formiddagen tog solen dog over og vi fik de normale 35-40 grader og vind på 3 m/s som øgede op til omkring 7 m/s. 

Vi havde alt i alt en fin dag. Vi taber to sejladser og vinder resten. Det er desværre de to vi helst ikke skulle tabe til, da det er vores tætteste modstandere i round robin’en. Begge sejladser bliver vi udfordret på boathandlingen, hvilket koster os to point på trods af vi havde gode føringer i begge. I round robinen ender vi med en score på 18 sejrer og 4 tabte, hvilket to andre også gør - Chris Steele og Matt Jerwood - og deler derfor første pladsen efter 22 sejladser. 

Vi er meget tilfredse med denne score og havde noget lavere forventninger til et hold, som var sammensat kort før stævnet, hvor det så ud til at blive svært efter første træning. Holdet har dog haft en stejl læringskurve og der laves nu kun få fejl, som vi forhåbentlig kan undgå i finalerne. 

I dag er det finaler. I kvartfinalen kunne vi vælge modstander grundet RR-placering. Her har vi valgt Lachy Gilmour som er søn af Peter Gilmour. Det er først til to point i kvartfinalen og derefter først til tre i semifinaler og finalen.”

Aschenbrenner tabte fredag formiddag desværre 0-2 i kvartfinalen til australske Lachy Gilmour, som han havde slået tidligere i Round Robins, hvilket måske var en lidt overraskende efter at han sejlede ganske overbevisende i alle de indledende sejladser med 18 sejre og kun 4 tabte.

Under alle omstændigheder har ungdomsverdensmesteren Joachim Aschenbrenner fået god træning ’down under’, mens det stadig er for koldt i Danmark til de længere træningspas.

Joachim håber fortsat som nr. 6 på ISAF verdensrangliste at kunne komme til at sejle flere stævner i Alpari World Macth Racing Tour’en i 2015, men først skal ”2014 Tour’en” afsluttes om 14 dage ved Monsoon Malaysia, hvor den fire-dobbelte verdensmester Ian Williams fra England kan vinde sin femte VM-titel.

Hvis det lykkes for Ian Willians, vil han overgå Peter Gilmour som har vundet fire VM’er, og skrive sin ind i mesterskabets 27-årige historie som den mest vindende skipper.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen