Sejlsporten fejrer 2015 med 4 VM’er og 5 EM’er

Sailing Aarhus – som fik tildelt ISAF Worlds i 2018 for alle olympiske klasser – har næsten en ”lille premiere” i år, idet de skal afholde et VM og fire EM’er, dvs. mesterskaber for halvdelen af de ti Olympiske discipliner, nemlig:

  • VM Nacra 17 mix
  • EM Laser Radial kvinder
  • EM Laser mænd
  • EM 470 kvinder
  • EM 470 mænd

Bådmagasinet talte medThomas Capitani Nielsen, direktør for Sailing Aarhus, som glæder sig over, at komme i gang med en sæson, hvor de præcis ved hvad der står på programmet, ikke kun i år, men også hvad man skal lave i de følgende år, nemlig at forberede sig til verdens største sejlsports VM i 2018, ISAF World Sailing Championship for de olympiske klasser.

Samtidig arbejdes videre med etablering af det nye nationale og internationale sejlsportscenter, hvor A.P. Møller Fonden allerede har bevilget 36 mio. kr. til etablering af sejlsportscentret, som vil have en samlet anlægs sum på omkring 72. mio. kr.

Der arbejdes intensivt på at tilvejebringe den anden halvdel af finansieringen, således at sejlsportscentret kan realiseres, og det er målet at det om muligt skal stå færdigt til 2017, hvor Sailing Aarhus skal afvikle en VM testevent på Aarhusbugten.

EM2013 balaton_Peter Warrer_perrickcontin_533

Peter Warrer og besætning, som blev amatør europamestre i 2013, skal sejle VM i Middelfart til sommer. Foto Perrick Contin

Match Racing Denmark får også en meget spændende sæson, hvor man skal afvikle hele to verdensmesterskaber, et VM i match race, samt et VM i fleet race, nemlig:

  • ISAF Womens World Match Racing Championship
  • Melges 24 World Championship

Det bliver naturligvis spændende at se om dansk sejlsports to bedste kvindelige match race sejlere stiller op i Middelfart på hjemmebane? Camilla Ulrikkeholm fører ISAF verdensranglisten, blev mor i 2014, og sejlede ikke den sidste del af sæsonen.

Den anden danske topskipperLotte Meldgaard Pedersen, der ligger nr. 4 på verdensranglisten, har tidligere sagt, at hun nu vil koncentrere sig mere om sit arbejde og privatlivet efter mange års sejlads på topplan.

 X-35 01_x-yachts_528

X-35 VM afholdes i august umiddelbart inden X Gold Cup i Tuborg Havn. Foto X-yachts.

Endelig får Kongelig Dansk Yachtklub også en stor sommer, hvor der skal afvikles to mesterskaber samt et stort internationalt kølbådsstævne, alle fra Tuborg Havn:

  • X-35 World Championship
  • X-41 World Championship
  • X Gold Cup

Bådmagasinet har koordineret listen af mesterskaber med Dansk Sejlunion, men hvis der skulle være flere klasser og klubber, som har fået et VM eller EM til Danmark i den kommende sæson, så send meget gerne en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..