British Sailing Team præsterer i top og de en super stærk finansiering. Men de er også gode til at profilere sig, for eksempel med deres ”The SUPER 7 – top tips for winter fitness” – som godt nok blev udsendt før jul:
- Vær realistisk
- Sørg for korrekt påklædning/udstyr
- Spis rigtigt
- Vitaminer og kosttilskud
- Sørg for at 'tanke op'
- Nyd julen (men vær fornuftig)
- Forbliv motiveret
British Sailing Team bruger sådanne videoer til at profilere OL-sejlerne, samt naturligvis også at binge noget viden ud til engelske sejlere.
På en lignende måde vil Team Danmark, Sejlerlandsholdets sponsorer og Dansk Sejlunions store investeringer i elite- og talentarbejdet kunne eksponeres, dels ved at profilere Sejlerlandsholdet i højere grad, dels at bringe viden og knowhow videre ud til mange andre danske sejlere i ikke-olympiske klasser, samt til sejlerne i klubberne via instruktions videoer.
Klubrepræsentanter har blandt andet efterlyst, at vores elitesejlere bliver mere synlige i dansk sejlsport, hvor klubberne og medlemmerne i væsentlig grad er med til at finansiere elitearbejdet – det vil også styrke et andet element i DS Strategi 2011 i relation til kommunikation – citat:
”Kommunikation: Skabe idoler for ungdommen - vi vil øge kendskabet til vores sejlere på landsholdet, så vores ungdomssejlere - og alle andre, også uden for sejlsporten - kan lade sig inspirere af landsholdssejlerne, deres indsats og deres historie.”
Samtidig med den profileringsmæssige effekt, vil instruktive videoer i øvrigt også være i god overensstemmelse med ”Den Danske Model”, som er beskrevet i DS Strategi 2011 således – citat:
”Den danske Model bygger på princippet om fællesskab og videndeling. Fællesskabet om opnået viden og erfaring er en styrke for alle og skal gennemsyre Dansk Sejlunions aktiviteter på mange områder.”
”Videndeling og samarbejde efter Den danske Model skal være den gennemgående kultur i alle de sammenhænge, hvor vi påtager os en aktiv rolle. Det gælder lige fra trænerarbejdet blandt de yngste sejlere til arbejdet med landsholdet; fra samarbejdet mellem klubber og sejlere til kontakten med myndigheder og andre interessenter.”
Hermed er ideen givet videre til Dansk Sejlunion.