Det ser unægtelig noget mærkeligt ud, det som den regerende europamester Jørgen Svendsen fra Hellerup Sejlklub er udsat for ved VM i Australien.
Svendsen kommer pænt fra start i stævnet, og efter en dag hvor der ikke blev sejlet pga. for meget vind, laver Svendsen en prik, sådan – Svendsen helt fremme som to'er, men det skulle vise sig at glæden var kort. Da Jørgen kommer ind, har race komiteen protest mod hans danske SOTA OK jolle, som Strandberg Marine har bygget.
Læs også: Jørgen Svendsen vinder sejlads ved OK VM
Vi har ikke nok kendskab til detaljerne i protestsagen, men kan forstå det handler om de to beslag som fæstner hængestropperne i bunden. Disse er for tunge, og sidder for centreret i båden, jf. jury'en! Det er ikke tilladt at vægtoptimere og centrere vægten jf. klassereglerne for OK jollerne. Se jury'ens afgørelse her (eksternt link)
Bådbygger tager det fulde ansvar
De første meldinger gik, jf. websitet livesaildie.com, på at Jørgen Svendsen ville afbryde VM, og holde ferie med familien, men senere lørdag forlyder det nu at Jørgen vil forsøge at få genåbnet protesten. Bådmagasinet har tidligere på dagen forsøgt at få en kommentar fra Jørgens Svendsen, desværre uden held.
Bådbygger Jesper Steen Strandberg fra Strandberg Marine tager det fulde ansvar, på ovennævnte website fremgår nedenstående:
Det er dog ikke lykkedes Bådmagasinet at finde ovenstående her sent lørdag, hvilket kunne tyde på det efterfølgende er blevet fjernet.
Ikke billigt!
Jørgen Svendsen var taget til VM i Australien med en helt nyt båd, og det er i sagens natur ganske resource-krævende, at deltage i et VM på den anden side af jordkloden, så jeg kan ikke lade være med at undre mig over proceduren fra arrangørnes side? Det er jo ikke den måde man får sejlere til at rejse hele jorden rundt for at sejle kapsejlads! Er båden ulovlig skal der naturligvis skrides til handling, men spørgsmålet rejser sig unægtelig, går jury'en skrappere til værks, sådan lige pludselig, og som der antydes mange steder, så er der vist mange andre OK joller der burde fjernes fra deltagerlisterne rundt omkring!
Hvorfor blev båden godkendt i første omgang? - Hvorfor bliver Jørgen ikke også disket fra de første to sejladser, hvis juryen konstaterer at hans båd er ulovlig, og så til nogle af de værste spekulationer, jury'en består i følge kilder tæt på Bådmagasinet af bådbyggere og forhandlere af andre OK joller mærker! - Er Jørgens Svendsen offer for et OK VM komplot?
Bådmagasinet følger naturligvis op på sagen.