Jimmy Spithill var én af i alt seks rorsmænd på Comanche, og en af de første ting han erklærede på kajen i Hobart var: ”Vi kan ikke lade det være med det.”
Meningen var klar, han vil sejle Sydney Hobart Yacht Race igen – og som første båd i mål.
Han fortalte samtidig, at båden søndag morgen havde været oppe og sejle 32 knob, og han ved, at den har et stort potentiale, som de ikke helt fik udnyttet under årets sejlads.
Men det er selvfølgelig ikke unge Jimmy Spithill som betaler regningerne. Logistisk er det ikke muligt at være tilbage og sejle Sydney Hobart Yacht Race i 2015, men måske i 2016 ?
Da skipper Ken Read blev spurgt, henviste han til medejer Kristy Hinze Clarke, som sagde at det var et spørgsmål som ”the Big Chief”, hendes mand Jim Clarke måtte besvare.
Ken Read: ”Kristy, de ønsker at vide om vi kommer tilbage næste år ?”
Kristi Hinze Clarke: ”De er nødt til at tale med big chief !”
Ken Read: ”Big Chief ønsker ikke at kommentere dette nu !”
Comanche med fuld speed på efter starten i Sydney Harbour, hvor den var første båd ude i åbent hav. Foto Daniel Forster/Rolex
Read sagde også om det kritiske tidspunkt i sejladsen – højtryksryggen i Bass Strait:
”Vi var cirka en fjerdel over Bass Strait og ventede en vestlig brise, og lige pludselig vores navigatør Stand op og fortalte, at han lige havde fået en ny rapport, og det ikke så godt ud.”
”På det tidspunkt var vi stadig omkring to sømil foran Wild Oats, i meget krappe søer, og de sejlede i bogstaveligste forstand lige forbi os, formentlig en til to knob hurtigere end os, og kom før os ind i det større tryk og øgede hele tiden til både os og alle de andre.”
”Begge både sejlede en næsten fejlfri sejlads, og begge havde deres dag. De havde 12 timer med Wild Oats vejr, men sådan er kapsejlads.”
”Comanche er allerede med til at ændre kapsejlads”, siger Ken Read, og med det mener han, at man nok kommer til at se fremtidige designs, som bliver bredere og med langt større sejlareal end tidligere, samt naturligvis svingkøl, daggerboards og vandballast.”
Ken Read har allerede en lang liste over ting de vil justere på Comanche, men der står ’top secret’ på den.
”Vi har desværre hele tiden vidst, at vi havde den ene svaghed i let vind, og det blev også dominerende i dette års race, og det var uheldigt for os.”
”Til gengæld fik vi også vist, at det er en god båd, og den er lynhurtig på slørsejlads i vind.”
Se video vedr. Comanches deltagelse i årets Sydney Hobart:
Designeren Xavier Guilbaud fulgte sejladsen på Race Trackeren og har noteret sig mange ting undervejs, når Comanche sejlede på nye vinkler ift. vinden. Han kommenterede det således:
”Jeg glæder mig til at se Ken Reads liste, men i toppen af min egen liste er, at vi skal arbejde på at reducere bådens vægt, således at vi optimerer bådens performance i let vind.”
”Jeg vil drøfte det med holdet, men jeg tror også vi skal se på dækslayoutet for at optimere manøvrerne, og hvordan båden sejles. Og så er der sejl konfigurationen, hvordan hvert sejl anvendes, i hvilke konditioner og om vi kan forbedre sejl faconerne.”
Jeg er ret sikker på, at Comanche kan sætte rekorder. Men det får vi først rigtig at se i juni 2015, når den skal sejle et Transatlantisk race. Jeg tror båden er virkelig hurtig.”
Ken Read var overstrømmende i sin ros til Wild Oats besætning:
”Wild Oats fortjener al den succes. Dette var deres sejlads, de havde sin dag, de havde deres 12 timer, de havde Wild Oats vejr. De fortjener deres ottende rekord. God ved vi gjorde alt vi kunne for at tage den fra dem. Vores team udførte at fantastisk arbejde, og jeg har stor ros til bådbyggeren og design teamet.”
Comanche på kryds på vej ud i Bass Strait, mens de stadig var nogle sømil foran Wild Oats XI, og inden vinden løjede af. Foto Daniel Forster/Rolex
Comanche reducerede på de sidste 70 sømil afstanden fra omkring 20 til kun 6 sømil, da det blev dens favoritvejr og -kurser igen. Men Wild Oats var kommet for langt foran. Foto Carlo Borlenghi/Rolex