Rollerne byttet om - Wild Oats fører med 22 sømil

Vinden var i starten af Rolex Sydney Hobart Yacht Race sydvestlig, hvor bådene havde et hårdt kryds ned mod det SØ hjørne af Australien, Vindstyrken var 25-27 knob med store krappe bølger, som var udfordrende for både og mandskaber.

I løbet af den første nat løjede vinden derefter ned til 12-15 knob på det tidspunkt, hvor de to førende både sejlede ud i Bass Strait. Comanche’s 2 sømils føring skrumpede langsom ind og på et tidspunkt var der kun ca. 40 bådslængder mellem de to både. Den største afstand mellem bådene havde indtil da været små tre sømil.

Vinden drejede mere i vest og nordvest, og Wild Oats skipper var på et tidspunkt i tvivl om de kunne holde trit med Comanche, jo mere slør sejlads det blev. Men lørdag formiddag overhalede Wild Oats XI sin rival Comanche, og rollerne var dermed byttet om med én sømils forskel mellem bådene.

528 Comanche_beating_01_Rolex Daniel Forster

De første 300 sømil første Comanche med Wild Oats overhalede dem, da vinden løjede. Foto Daniel Forster/Rolex

De sidste 6 timer har Wild Oats stille og roligt øget sit forspring i den nu nordlige vind, og ligger lige nu 22 sømil foran, den største afstand der indtil nu har været mellem de to førende både. Wild Oats så ud til at få vinden først.

Vinden er gået i nord og forventes igen at friske til 20-25 knob nu,  hvilket skønnes at passe Wild Oats bedst, ikke så meget pga. styrken men snarere den vinkel de nu sejler.

Omvendt så man i starten af sejladsen, hvor hurtigt Comanche sejler med den rigtige vinkel og sejlføring, så intet er afgjort endnu. Løjer vinden igen, får Wild Oats en fordel. Med 300 sømil igen, kan meget ske, og nogle tipper på, at kampen mellem de to måske først bliver afgjort på de sidste 11 sømil ind til Hobart.

Resten af feltet ligger nu relativt samlet 30-40 sømil efter de to førende både.

528 Perpetual Royal_towards the cliffs_Crosbie Lorimer

En af 100 fodsbådene Perpetual Loyal fik banket skroget i stykker i den krappe sø. Foto Daniel Forster/Rolex

Perpetual Loyal fik slået sit skrog i stykker i den høje krappe sø, og er nu på vej tilbage mod Sydney for motor. Foto Daniel Forster/Rolex

Her var det længe to af de andre 100 fods racere, Ragamuffin og  Perpetual Royal som kæmpede indbyrdes  med mindre end én sømils afstand, men Perpetual Royal måtte desværre trække sig ud af sejladsen. Skipperen informerede sejladsledelsen om, at båden havde fået skader på skroget, som formentlig er opstået efter at bådene har hamret igennem bølgerne den første dag og nat.

528 Rio 100_01_SYHO

Amerikanske Rio 100 er den eneste 100 fods båd uden svingkøl. Foto SYHO.

Feltets to VOR70’ere Black Jack (AUS) og Giacomo (NZ) lå lørdag morgen henholdsvis nr. 4 og 5, men nu er den anden amerikanske 100 fods racer, Rio 100 rykket op på tredjepladsen.

I alt 8 både har indtil nu måttet udgå sig på grund af skader.

Følg bådene på Race Tracker HER