Comanche to sømil foran Wild Oats XI

Rolex Sydney Hobart Yacht Race 2014 er nu i fuld gang. Feltet kom afsted i flot vejr fra Sydney Harbour, og nu ligger de på hårdt kryds i 25-27 knob vind og høje krappe søer på vej sydover langs den australske kyst på vej mod de sydøstlige hjørne af Australien inden de skal ud i Bass Strait.

SYHO start of the race_Rolex Daniel Forster_528

Comanche har fået den friske vind fra starten man havde håbet på, og de lagde sig i spidsen allerede kort efter starten, båden satte faktisk en rekord på 4 min. 25 sek. ud til det første mærke med Wild Oats XI omkring 30 sekunder efter.

Se hvordan den meget kraftfulde Comanche sejler markant hurtigere end de andre efter starten:

Efter næsten ni timers sejlads har de en afstand på 2 sømil til Wild Oats XI, som er 3 og 6 sømil foran to andre 100 fods både, henholdsvis Perpetual Royal og Ragamuffin. På et tidspunkt var Perpetual Royal oppe og føre efter at de var gået tættere på kysten, mens Comanche og Wild Oats var gået længere til havs. Men nu er alle bådene relativt tæt på ”rump line”.

Comanche at sea 528

Comanche har allerede her tidligt i racet vist sit potentiale, idet den netop er bygget til at skulle slå rekorder verden over i de store legendariske sejladser, og det starter altså her ved Sydney Hobart Yacht Race.

Den amerikanske milliardær og stifter af Netscape Kim Clarke og hans kone Kristy ejer Comanche, og de er også med på sejladsen. Kristy er en meget dygtig sejler, og havde fra starten sagt, at hun ville være med. Ombord er også de Ken Read og Jimmy Spithill.

Sydney Hobart course map 528

Bådene og mandskaberne bliver virkelig testet i disse konditioner og Indtil nu er fire både udgået af sejladsen med skader på blandt andet skrog, ror og sejl.

Vinden ventes at løje i løbet af natten, og i den sidste del af sejladsen kan det blive næsten vindstille, så man skal nok ikke forvente en rekord sejlads i år.

Det spændende bliver, hvordan dysten mellem de store 100 fods både går, og især  mellem Comanche og Wild Oats XI.

Følg bådene på Race Tracker HER

SYHO14 Wild-Oats_after the start_SYHO_528