OL-stævnet i Palma med i europæisk serie

International Sailing Federation valgte for nogle måneder siden, at de europæiske ISAF World Cup events fra og med 2015 skulle sejles i Hyeres samt Weymouth.

OL-stævnerne i Hyeres og Palma har i en årrække været ISAF World Cup stævner, men fra næste år er Palma blevet udskiftet med den hidtidige Sail for Gold stævne i Weymouth, hvor OL blev sejlet i 2012.

Palma stævnet, som normalt har haft ganske god deltagelse, som et af sæsonens første stævner, er blevet fravalgt af ISAF, som strategisk gerne ville have at det ene europæiske World Cup stævne lå senere i den europæiske forårssæson.

Samtidig reducerer ISAF antal deltagere til max. 40 i hver klasse, dog max. 25 i 49er og 49erFX, hvilket betyder at ISAF har udpeget to europæiske kvalifikationsstævner til World Cup

I stedet bliver Palma nu det ene af to europæiske kvalifikationsstævner til ISAF World Cup stævnerne i Hyeres og Weymouth. Det andet bliver Delta Lloyd Regatta i Medemblik.

EUROSAF Champions Sailing Cup

Den europæiske serie, EUROSAF Champions Sailing Cup er blevet gennemført i 2013 og 2014, og opstod efter at ISAF reducerede antal World Cup stævner i Europa fra 4 til 2, og på dette tidspunkt droppede Medemblik og Weymouth.

EUROSAF samlede derefter de største europæiske arrangører, og man enedes om at etablere serien EUROSAF Champions Sailing Cup, som en samlet serie af sejladser i Europa. Arrangørerne samarbejder endvidere om erfaringsudveksling, ligesom man har standardiseret Notice of Race, Sailing Instructions, baneformater m.v.

Endvidere har sideløbende med stævnernes egen PR, tillige fælles promotion af serien overfor sejlere, klasser og sejlunioner i både Europa og hele verden, således at man styrker den europæiske sejlsæson gennem at sejlerne gennemgående prioriterer de samme OL-stævner. Dette gør også stævnerne bliver mere attraktive for oversøiske deltagere.

Mens Weymouth har været en del af serien, har det været vanskeligt at lokke sejlere over Den Engelske Kanal efter OL 2012., og Sail for Gold har været det dårligst besøgte stævne. Den europæiske serie bliver dermed faktisk styrket med Palma som nyt stævne i serien.

2015 EUROSAF Champions Sailing Cup serien består af:

  • Trofeo SAR Princesa Sofia – 28. marts til 4. april 2015
  • Garda Trentino Olympic Week – 6. til 10. maj 2015
  • Delta Lloyd Regatta – 26. til 30. maj 2015
  • Kieler Woche – 20. til 24. juni 2015
  • Semaine Olympique Francaise – 5. til 9. oktober 2015

Målet for serien er, at man ønsker udvikle og gennemføre de bedst mulige konkurrencer for Olympiske samt Paralympiske klasser, baseret på etablerede stævner i Europa, som kan være med til at sikre en høj kvalitet af sejladser og event management.