TORM Grandprix-vindere 2014 hædret

Traditionen tro blev klasse-vinderne i årets samlede TORM Grandprix-serie hyldet ved en reception hos TORM A/S i Tuborg Havn i Hellerup.

Receptionen fandt sted sent fredag eftermiddag d. 24. oktober, hvor omkring 50 sejlere, forældre, samt repræsentanter fra TORM og Dansk Sejlunion var mødt op.

Administrerende direktør Jacob Meldgaard, TORM A/S, bød velkommen og fortalte om rederiet TORM, hvorefter direktør for TORM Fonden, Jens Bjergmose, uddelte vandrepræmier og gaver til de samlede vindere af TORM Grandprix-serien 2014.

Efter overrækkelsen af vandrepræmier fik Dansk Sejlunions formand, Hans Natorp, ordet og takkede TORM for endnu et år med en uvurderlig støtte til Dansk sejlsport – en støtte som muliggør, at Dansk Sejlunion kan skabe gode rammer for sejlklubber og sejlere.

Vinderne i de enkelte klasser i TORM Grandprix-serien 2014

TORM Junior Grandprix

TORM Ungdoms Grandprix

Optimist - Piger
Katerina Bjerre Knudsen,
Skive Sejlklub

29´er
Jens Philip Dehn-Toftehøj og Christian Torp,
Yachtklubben Furesøen

Optimist - Drenge
Oliver Ørting,
Præstø Sejlklub

Europe - Piger
Anna Munch,
Kaløvig Bådelaug

Feva XL
Magnus Måhr og Jonas Lundegaard,
Sejlklubben Egensedybet

Europe - Drenge
Mads Frøkjær Petersen,
Kaløvig Bådelaug

Zoom 8 - Piger
Julie Havn,
Gråsten Sejlklub

Hobie 16 SPI
Nicklas Heide og Oliver Bloch,
Svendborg Sunds Sejlklub

Zoom 8 - Drenge
Julius Damsgaard,
Skive Sejlklub

Laser Standard
Christian Guldberg Rost,
Egå Sejlklub

Laser Radial
Anne-Marie Rindom,
Horsens Sejlklub

Vindere af lodtrækningen om et ophold på et af TORMs skibe:

To af deltagerne i årets TORM Grandprix har været så heldige at vinde i en lodtrækning om en uges ophold på et af TORMs skibe. De heldige vindere er: Hobie Cat 16-sejler Klara Visby fra Horsens Sejlklub samt Europe-sejler Mads Vestergaard Dommerby fra Yachtklubben Furesøen.

Samlede TORM Ranglister 2014

Klik HER for at se de samlede ranglisteresultater

TORM-ranglister -2014