Ulrikkeholm nr. 1 og Aschenbrenner nr. 7 på verdensranglisten

International Sailing Federation har den 15. oktober offentliggjort verdensranglister i match race, pudsigt nok sker dette dagen før at match race stævner i Busan afsluttes, så det er ikke med på ranglisten.

Camilla Ulrikkeholmstartede året som nr. 2 på ISAF verdensranglisten i match race, og avancerede allerede i april til 1.-pladsen, som Camilla fortsat fastholder ved slutningen af denne sæson, hvor hun vinder den professionelle match serie for kvinderne, Womens International Matchrace Series - også kaldet WIM Series.

lysekil2014 Team Ulrikkeholm_opladning_Dan Ljungsvik_530

Team Ulrikkeholm har været suveræne i år, nr. 1 på verdensranglisten, vinder af WIM Series, vinder af Lysekil Womens Match for fjerde gang samt VM-sølv. Foro Dan Ljungvik

Camilla Ulrikkeholmkunne ikke selv deltage i det sidste WIM Series stævne i Busan, Sydkorea, men da hendes værste konkurrent til den samlede sejr, svenskeren Anna Kjellberg blev nr. 3 – idet hun slog Camilla’s afløser ved rorpinden Trine Palludan - så vinder Camilla WIM serien og det eftertragtede trofæ i 2014.

Lotte Meldgaard - som for nylig vandt WIM Series stævnet i Sheboygan, USA - avancerer til nr. 4 på verdensranglisten.

Så det blev igen et flot dansk år for match race kvinderne, men den store udfordring er, hvem der skal tage over, nu hvor Camilla Ulrikkeholm bliver mor, og Lotte Meldgaard har meddelt, at hun også "trapper ned" m.h.t. internationale stævner. Trine Palludan ligger pt. nr. 73 på verdensranglisten.

Der er behov for at de danske match race centre især i Skovshoved og Middelfart får drøftet, hvordan man igen kan rekruttere og motivere flere og yngre kvinder til at sejle match race på topplan.

14 YMRWC_Day5_DEN_Winners_1000

Aschenbrenner Racing Team triumferede og vandt ISAF Ungdoms VM 2014 i macth race.

Hos mændene – ”Open” hos ISAF idet kvinderne også kan deltage i stævnerne – erJoachim Aschenbrennerog hans team – Aschenbrenner Racing Team – igennem sæson 2014 avanceret fra nr. 13 i starten af året til nu nr. 7. Dette er blandt andet sket med følgende topplaceringer i årets løb:

Nr. 1 – ISAF Youth Match RAcing World Championship

Nr. 1 – GKSS Spring Cup, Göteborg

Nr. 2 – J80 Open Spring Cup,Helsinki

Nr. 3 – Internationauw de France de Match Racing 2014

Holdet har tillage været med i flere World Match Race Tour stævnerne med hæderlige placeringer som 7 og tre 9.-pladser. Undervejs er det lykkedes at vinde sejladser over nogle af verdens bedste match race skippere.

At af målene forJoachim Aschenbrennerhar i 2014 været at  få etableret sig i top 10 med henblik på at få øget chancerne for at blive et af de faste teams på World Match Race Tour’en i 2015. Som nr. 7 på ISAF verdensranglisten samt ungdomsverdensmester, burde der være en realistisk chance for at dette lykkes i 2015.

Nicolai Sehested, som i starten af 2014 lå nr. 7, avancerede i foråret til nr. 6, men stoppede selvfølge med at sejle match race stævner, da han sammen med sin gast og taktiker Peter Wibroe fik muligheden for at sejle Volvo Ocean Race på Vestas Wind. Selvom han ikke siden sommeren har sejlet nogen stævner ligger han nr. 8, kun syv point efter Aschenbrenner, men vil naturligvis droppe tilbage på listen mens der sejles VOR. Og tiden må så vise om holdet genoptager match race på internationalt niveau.

Andre danskere på mændenes rangliste er Rasmus Viltoft nr. 33, Lucas Lier nr. 41 og Christian Tang nr. 54.

ISAF World Match Race Rankings







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen