Brdr. Lübeck, med Mads Emil og Christian Peter, blev tidligere på året splittet, da Christian valgte at koncentrere sig om studierne. 'Smil' som Mads Emil også bliver kaldt i sejlerkredse, fik Nikolaj Hoffman Buhl med om bord, og teamet var egentlig klar til VM, men en ødelagt mast satte en brat stoppe for succes. Man kommer ikke langt frem på resultatlisten, når man mister en hel dag med masser af sejladser.
Hurtigt comeback til C.P.?
Hvis mange af sejler-vennerne troede at Christian Peter Lübeck var begravet i bøgerne, ja så gælder det i hvert tilfælde ikke den seneste uges tid, hvor den altid smilende Lin Ea Cenholt har fået 'C.P' om bord i Nacra 17. – så må tiden jo vise om de to måske er det nye hold i 17'er klassen, eller om bøgerne igen trækker... ?
I den senest tilkomne OL båd Nacra 17 er det faktisk Anette Viborg og Martin Hjortlund som er de danskere der har sejlet længst sammen. De syntes det er super fedt, og giver den altid gas til træning og stævner.
Anette Viborg er sammen med Martin Hjortlund det team der har sejles længst tid sammen i den nye OL klasse, Nacra 17. Foto: Per Heegaard
OL bronze vinderen i 49er fra London 2012, Allan Nørregaard er jo som bekendt også satsende i Nacra'en, hvor Allan har testet flere forskellige gaster gennem det seneste år. Ved det for nyligt overstået VM i Santander sejlede Allan sammen med Line Just, hvor teamet lige netop ikke kvalificerede sig til medal race, og sluttede VM som nummer 11.