New zealandske sejlere tjener toplønninger

New Zealand Herald har i denne uge offentliggjort en liste over de 20 idrætsudøvere som tjener mest på deres sport i New Zealand.

Russel Coutts topper listen med en indtjening på skønnet 13 mio. $, omkring 1 mio. foran en spiller i den engelske ”Premier League” og en topkører i motorsport.

Derudover er det rugby spillere som topper listen. Sejlsport og Cricket har hver tre indenfor top 20, men den bedste cricket spiller er kun nr. 12 på listen.

De øvrige sejlere på listen er fra Emirates Team NZ, nemlig Grant Dalton med 2 mio. $ i indtægt og Dean barker med 1 mio. $. De er rangeret som henholdsvis nr. 9 og 13 på listen.

Grant Dalton Dean Barker_Chris Cameron ETNZ_530

Emirate Team NZ topfolkene, Grant Dalton og Dean Barker er også blandt de bedst betalte idrætsstjerne i New Zealand. Foto Chris Cameron ETNZ

Professionel sejlsport kan være lukrativ

Samlet er det netop de tre sejlere som topper listen. Om ikke andet så viser listen, at professionel sejlsport faktisk godt kan være en lukrativ sport indtjeningsmæssigt. Når det gælder de tre sejlere er indtjeningen baseret delvist på formodninger og rygter, men vurderes som absolut realistiske.

Sejlernes professionelle karriere er også gennemsnitligt længere end andre idrætsudøvere, ligesom de tre sejlere også er blandt de ældste på listen.

Sejlernes inkludering på listen har været kritiseret, især Russel Coutts og Grant Dalton, idet de i højere grad har haft roller som managers end aktive idrætsudøvere. Coutts var slet ikke aktiv under sidste Americas Cup, mens Dalton sejlede et antal sejladser. Begge har haft nøgle funktioner i relation til team management og sejlede aktivt i optakten til Americas Cup.

Da Grant Dalton blev spurgt om hans indtjening, var hans kommentar, at han de bedste år for ham var, da han gennem ti år var involveret i forskellige Europæiske projekter, ikke mindst ”round the world teams”, inden han vendte tilbage til Emirates Team NZ.

Sejlernes indkomstforhold må dog anskues med en vis skepsis, idet der ikke eksisterer nogle publicerede data for lønninger og indkomster i relation til Americas Cup, Volvo Ocean Race eller andre af de professionelle serier.

Det står ikke helt klart, hvordan New Zealand Herald er kommet frem til indkomsterne for sejlerne, men de skulle være delvist baseret på undersøgelser af sejlernes former og ejendomsbesiddelser og deres forretningsinteresser.

Stor effekt på den maritime branche

Selvom det ikke har noget at gøre med den offentliggjorte top 20 liste, så er sejlsporten reelt den eneste sport som har en industri i New Zealand som nyder godt af sporten og idrætsudøvernes succes. Den maritime sektor i New Zealand oplyser, at industrien årligt genererer mere end 1,5 mia. $.

Det er meget interessant at notere sig, at væksten i den maritime sektor er faktisk sket parallelt med etableringen af og udviklingen af Team NZ i dens forskellige former og ikke mindst Americas Cup involveringen.

I den sidste Americas Cup cyklus etablerede Oracle Team USA og Core builders Composite ny facilitet i New Zealand, som er blandt de mest avancerede faciliteter af sin art i verden.

I Danmark har vi desværre ikke haft noget store internationale og mere langvarige projekter, som har kunnet skabe synergier for den danske bådbranche. Et lille håb kunne være, at Team Vestas Wind måske kunne skabe grundlaget for en ny generation af professionelle sejlere, og et nationalt professionelt sejlsportsprojekt - a la Team NZ, som dog også må siges at være unikt på globalt plan.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen