Danskere vandt i Drage i Regattes Royale

Philip Skafte Holm sender her sin sidste rapport til os fra Regattas Royale sejladserne i Cannes, og de sidder formentlig lige nu i en bil med traileren bagved – på vej op gennem Europe, og snart i Danmark. Philip fortæller:

”Sejladserne sluttede lørdag og ’Blue Haze’ med Claus Olesen og lars Hendriksen ombord vandt suverænt i en mahogni drage fra årene omkring Cuba krisen i svinebugten."

”For os andre så det ud, som de bare hev hjem i snorene og sejlede stærk ”som død og h…….”. Vi endte midt i feltet. Vi har ikke tabt modet og vi glæder os til ski voile i februar og de andre små weekend regattaer de har i Frankrigs svar på Hellerup Sejlklub. ”

”Præmieuddelingen foregik på taget af sejlklubben i en frisk lun aftenbrise i korte bukser. Jeg nåede ikke at høre hvordan brdr. Vestergård klarerede sig, men sikkert godt. Talte med dem i går om, at der bliver en grand prix serie i Østersøen næste år med ca. 13 klassiske 12 M. Det kunne være sjov at deltage i. Dejligt at de to drenge har kastet sig over 12 M.” 

”Med biler har jeg med årene fået engelsk syge og med både har jeg fået de sværeste symptomer på den klassiske syge. I den klassiske Regatte Royal er alle aldersgrupper og køn repræsenteret."

"Hvis du har en båd fra 1975 så sæt den på en trailer og kør til Cannes og lad den blive en sæson. En velholdt knarr, folkebåd, nordisk krydser, utzon spidsgatter, måge eller LA 'er ville gøre sig fint.”

”Vi er på vej hjem og så går snakken om forestående opgaver, eksaminer, udflugter, sejladser. Man taler så godt sammen, når man har kæmpet i en uge i mod og medgang. Lars Hendriksen vandt også en tur til Mauritius - gad vide om Blue Haze og Blue Lady ikke tager afsted sammen.”