Silverrudder trækker ud

Det ser ud til at blive en ganske lang tur rent tidsmæssigt, Singlehand sejladsen rundt om Fyn.

Feltet ligger her lørdag morgen strakt ud fra Storebæltsbroen, tæt pakket op langs Fyns østkyst og rundt om Fyns Hoved, og de fleste både logger mellem 1 – 3 knob, så der er et stykke vej endnu for de mange 'Singler'

Læs også: Silverrudder i ny rekord

Første båd i feltet er ikke overraskende en Dragonfly 28 med Anders Bastiansen, og første kølbåd under Storebæltsbroen var her til morgen vores kære mediekollega svenske Peter Gustafsson, manden bag den svenske blog Blur.se. Peter er ivrig kapsejler og sejler en J/111.

Jan Hansen Quantum sejlmager, har her til morgen ved 8.30 tiden, sendt en lille hilsen på sin Facebook, hvor han udtaler 'Tåge med tåge på og nada vind - Stadig 5 nm til sprogø - En lang dag på kontoret venter'. - 

Følg Sølvroret på Trac Trac her.

Hvis ikke vejrguderne tænker på sejlerne i Sølvroret, og sender bare en lille smule mere vind, ja så kunne man fristes til en lille slåfejl, og komme til at ændre navnet til Sløvroret ;-)