Kraftige regnbyger satte kolorit på DM weekend

Alle tre dage kom vinden fra sydøst med varierende vindstyrker, hvor den til tider var helt nede fra 3 m/sek, og når den var højest omkring 11 m/sek. Det resulterede bølger og relativt kraftig nordgående strøm.

Vinden var både lørdag og søndag frisk og ganske stabil i retningen, men til gengæld var det tydeligt ved topmærket, at sejlerne lige skulle vænne sig til strømforholdene.

Spækhugger 01_530_fra FB

Foto Spækhuggerklubben

Om søndagen satte krab sø og nogle ordentlige byger yderligere kolorit på forholdene, men det lod ikke til at påvirke sejlerne synderligt.

Spækhuggere og Trapez delte en bane nord for Nivå, mens J-80 sejlede på en bane syd for Nivå. Spækhuggerne sejlede ni sejladser over tre dage, mens Trapez og J80 kun sejlede lørdag og søndag.

Spækhugger DM2014_vinderne_foto NBL

Glade Spækhugger Danmarksmestre 2014 fra Sejlklubben Sundet. Foto Ib Nielsen

Spækhuggerne

Der var som sædvanlig hård kamp i toppen af Spækhugger feltet om topplaceringerne og i det samlede resultat var der kun 7 point fra nr. 1 til nr. 6.

Danmarksmester blev Ole Eskildsen/Lars Møller Nielsen/Jens Lillegård, Sejlklubben Sundet (ovenfor) med 24 point, foran Lars Røpke, Helsingør Sejlklub med 27 point og på tredjepladsen Jørgen Bo Sørensen, Aarhus Sejlklub.

Ole Eskildsen blev sidste år nr. 5, og vinder i år sit første Danmarksmesterskab.

Spækhuggerens konstruktør Peter Bruhn, Helsingør Sejlklub blev nr. 4. Danmarksmester 2011, Jesper Andersen, som de sidste to år er blevet nr. 2, endte i år på sjettepladsen. Og den tidligere OL-sejler Nicolai Thorsell, som havde debut i klassen, blev nr. 9.

Sidste års Danmarksmesteren Lars Nielsen fra Faaborg, deltog slet ikke.

DM Spækhugger samlet resultat

J80 DM2014 vindere_Johnny Jensen_J80klassen

Glade J-80 Danmarksmestre fra Sønderborg Yacht Club. I forgrunden 10-årige Mikkel Krog, bagved (fra højre) Johnny Jensen, Frederik Klakk Jeppesen og Mads Elleskov. Foto Ib Nielsen

Johnny Jensen vandt tredje mesterskab

J/80-klassen mesterskab i weekenden var det første officielle DM. Der deltog 21 både fra Danmark, Tyskland og Sverige – en markant forøgelse siden sidste år, hvor 16 både deltog i et klassemesterskab.

J/80-sejlerne fik otte gode sejladser uden brug af hverken sort flag eller andre skærpende startregler.

Samlet vinder blev Johnny Jensen & besætning (ovenfor)  foran klubkammeraten fra Sønderborg, Flemming Djernæs  og Lucas Lier fra Kongelig Dansk Yachtklub. Kun ét point adskilte de to første, men med en 2. plads i sidste sejlads, kunne Johnny Jensen tage stikket hjem. Dette var i øvrigt Johnnys tredje DM/klassemesterskab indenfor en måned, idet han tidligere i august vandt DS-DM i både Ylva og klassemesterskab X-79. Sidstnævnte mistede for nogle år siden sin DM status pga. vigende deltagerantal i den tidligere ellers så aktive klasse.

Den tidligere match race sejler og AC-sejler Sten Mohr blev overraskende kun nr. 6 i DM’et,

”Vi er glade og taknemlige for den store indsats af Christian Caspersen og alle hjælperne fra Nivå Bådelaug, ligesom støtten fra Quantum Sails og SLAM er af stor betydning for klassen” udtaler Jens Harsaae, som er formand for Dansk J/80 Klub, og fortsatte:

”Udover de gamle kendinge i klassen, er det herligt at byde så mange dygtige sejlere fra andre klasser velkommen; erfarne ”søulke”, juniorer, matchracere og familiebesætninger. Selvfølgelig er der forskel mellem top og bund, men målgangen ligger bemærkelsesværdigt tæt.”

DM J-80 samlet resultat

Trapez jollerne kan ikke længere

Desværre nåede Trapezjollerne ikke at få det nødvendige antal både til start, så det blev dermed ikke til noget mesterskab.

Et kig på resultatlisten viser, at klassen er ved at have overlevet sig selv. Der er godt nok opført 15 deltagende joller, men kun 9 af disse gennemfører én eller flere sejladser, og der bliver kun sejlet 4 sejladser. Nr. 7, 8 og 9 gennem fører kun én sejlads og resten er DNF/DNC.

Trapez-klassen har siden 1970’erne haft et Danmarks mesterskab godkend af Danmarks Idræts-Forbund (DIF-DM), og når kun ni både kan gennemføre mesterskabet, så er det på tide at Dansk Sejlunion fratager klassen mesterskabet, idet et DIF Danmarksmesterskab naturligvis skal repræsentere det højeste nationale konkurrence niveau.

Klassen kan af DS naturligvis tilbydes et DS-DM i kommende år, og så må de prøve at få samlet nok joller, men det har været en udfordring for klassen i en årrække.

Hvis det ikke kan lykkes årligt, så må mesterskabs æraen nok være slut i denne klasse, idet DM-status naturligvis skal være et "kvalitetsstempel" for en klasse, og ikke blot et forsøg på at på transporteret en række joller til et DM, hvor en tredjedel så slet ikke er i stand til at gennemføre en eneste sejlads.

Trapez-joller samt resultat (ikke officielt DM)







★ Test af sejlbåde

★ Test: Lille båd - store muligheder

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sejlads til nære kyster

★ Interview & Portræt

★ Teammanager Peter Wibroe: 'Vi glæder os til at have begge...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Første sommerferie i båden

★ Test af motorbåd

★ Overdådig og nem luksussejlads

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen