Første gang HM Kong Harald har sejlet i et felt på 109 både

Det største nordiske mesterskab for kølbåde i ”mands minde”, som blev afholdt i Norge, sluttede med hæderlige placeringer til de danske Express sejlere. Der blev pga. vanskelige vindforhold og meget let vind ikke afviklet alle de planlagte sejladser.

To af de danske både var efter 3 sejladser helt med fremme i toppen, men nogle sekundære placeringer i sidste sejlads i guldfeltet trak desværre ned i det samlede resultat. Bedst placeret blev Danmarksmestrene som nr. 15. De tre danske bådes slutplaceringer i det 109 både store felt blev:

  • Nr. 15 – Morten Arndal/Anders Hillkjær/Dennis Petersen/Annette B. Hansen/Martin Dyxenburg – Horsens/Kalundborg
  • Nr. 16 – Hans Christian Erbs, Jakob Nikolajsen/ Jørgen Mortensen/Karl Jeppesen/Jacob Jacobsen – Vejle/Horsens/Kerteminde
  • Nr. 28 – Kim Lago Nørgaard/ Jesper Misfelt/Brian Keene/Johan Olsson – Horsens

Hans Christian Erbs fortæller om søndagens sejlads:

"Søndag var de 110 både delt op i et Guld- og et Sølvfelt. Det var meningen vi skulle nå 2 sejladser, men vi nåede kun een, da vinden endnu engang ikke rigtig ville slå igennem. Vi fik dog en reel sejlads i let luft, hvor der blev vendt op og ned på hele resultatlisten, da man ikke kunne trække sejladsen i guldfeltet fra! Det gjorde ondt på flere både."

"Vi endte selv som nr.26 i guldfeltet, men kunne ikke lade være med at regne lidt på resultaterne efterfølgende. Hvis vi havde lavet en top fem i sidste sejlads, så kunne vi faktisk have været på podiet - men det er jo heldigvis kun spekulation."

H.M. Kong Harald af Norge, som er en sublim sejler, vandt stævnet sidste sejlads i guld fleet’en og sluttede dermed på en fornem 4.-plads, kun ét pont fra bronze og 2 point fra sølv.

Kongen sejler i sin egen Express og deltager normalt ugentlig i tirsdags træning på Oslo fjorden, hvor der er mange både med. Kongen har aldrig tidligere i sit sejlerliv sejlet i et felt med over 100 både, og syntes det var fantastisk at det lykkedes at samle så mange både til det Nordiske Mesterskab. Se to interviews med H.M. Kong Harald.

Kongen venter på vind:

Efter kongens 1.-plads i sidste sejlads

Til bords med kongen.

Hans Christian Erbs fortæller om stævnet:

"Kong Harald deltog også ved regattamiddagen om lørdagen, der bød på øl og friske rejer. Han sad til bords som os andre, stod i kø med os andre ved buffetten og var heller ikke for fin til at drikke en håndbajer."

Kongen har for i øvrigt købt sig en båd der er fra 1980 lige som os andre, i stedet for at købe en ny båd. Respekt for det.. Kong Harald vandt for i øvrigt sidste sejlads og blev nr.4 overalt af de 110 deltagende både."

"Alt i alt et imponerede stævne, set med "Express-øjne", som vi selvfølgelig håber giver lidt genlyd i sejlerkredse. DM næste år bliver i Århus i samarbejde med Spækhuggerklubben, hvor vi håber at kunne trække en del af de Norske og Svenske Express-sejlere til. Og hvem ved - måske også Kong Harald?"

Link til de samlede resultater her